Frihed til andre livsanskuelser er en enorm styrke

”Frihed er det bedste guld, som sol bestråler over muld.” Sådan hedder en sang i Højskolesangbogen. Højskolesangbogen er et dansk fænomen. En dansk værdi. En sangbog med sange om både historie og kærlighed, politik og tro, fællesskab, sensommerviser og sømandssange. Mange forskellige sange om at være menneske og om at være det sammen med andre.

Det er der ikke kun én sang om. Der mange forskellige sange med forskellige holdninger. Højskolesangbogen er en særlig blomst af den danske tradition for frie skoler og frihed til at kunne sige og mene og synge noget forskelligt om livet, og alligevel gøre det sammen.

Lige nu har vi i den offentlige debat meget travlt med at sætte grænser for, hvad man kan sige og mene og hvordan man må se ud, hvis man vil være en del af det danske samfund. Før i tiden lagde vi vægt på frisind og satte grænsen ved vold og ulovligheder: Så længe du ikke bruger vold eller ulovlige midler, så kan du mene og se ud som du vil. For så kan du blive modsagt.
I den fælles åbne samtale om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad vi vil med vores samfund, formes dansk kultur. Erfaringen fortæller, at oplysning, viden og fri debat var vejen til at bevæge holdninger. Man kan ikke tvinge andre mennesker til at ændre holdning, selvom man selv synes, man har ret. Jo mere, man forsøger at tvinge og undertrykke andres holdninger og overbevisninger, jo mere vokser faren for, at uenigheder slår over i vold og splittelse. For så bliver det bare et spørgsmål om, hvem der er stærk nok til at tryne modstanderens synspunkter. Væk bliver ideen om, at man kan leve i frihed sammen.

Det danske samfund har været enestående til at fremme den frie samtale ved at se de frie skoler, højskoler, efterskoler og friskoler som en del af samfundet som alternativer til folkeskolen – og frikirker og frie menigheder ved siden af folkekirken. Vanvittigt, vil nogen mene, at staten er med til at finansiere, at flertallet bliver modsagt. At der findes skoler med andre holdninger end det politiske flertal. Men de frie skoler er en enorm styrke i samfundet - alene fordi de tilkendegiver, at også mindretallenes holdninger og religion og livsanskuelser er en del af det danske samfund.

I dag regnes f.eks. kønnenes ligestilling og anerkendelse af menneskers forskellige seksualitet som ægte danske værdier. Og det er jo dejligt – navnlig hvis det afspejler sig i virkeligheden og dagligdagen. Men for 100 eller bare 50 år siden var det kun et mindretal i befolkningen, der tænkte sådan og provokerede flertallet. Hvis ikke der hele tiden er nogen, der udfordrer flertallets holdninger, så bliver vi ufri. Så kan vi måske nok få lighed og broderskab, men uden frihed bliver det et tvunget fællesskab, hvor alle skal være ens og mene det samme.  Det har været forsøgt i historiens løb, og jeg tror ikke, det er den vej, vi vil i Danmark, hvis vi tænker os om og taler sammen. Også – og navnlig! – med dem, som vi er uenige med.

”Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor(..) Frihed, men ikke som ulv og bjørn, ikkun som voksne menneskebørn,.”
Sådan digtede Grundtvig, og det er med sine gamle ord lige aktuelt:  Lad frihed være vores målsætning (som det hedder på moderne). Grundtvig bruger de gamle nordiske guder som symboler: Thor, den stærke enfoldige tordengud og Loke, den snedige og svigefulde modstander – frihed for dem begge! Kun ikke for volden, ulv og bjørn, men for ansvarlige mennesker, voksne børn. Hidtil har åndsfriheden, oplysning, de frie skoler og religionsfriheden været danske værdier, der har givet os et frit samfund. Skal vi ikke stadig lade det være vores bedste guld? 

PS Digteren til sangen om frihed var for øvrigt svensker og kæmpede for frihed fra danskerne …