Folkekirken i Tønder (som er en del af Ribe Stift), Aabenraa, Haderslev og Sønderborg Provstier har alle en tysk præst ansat. Derudover er der i 25 landsogne i stiftet tyske menigheder, som med mellemrum låner og holder gudstjeneste i sognets kirke.
Folkekirken har i en gensidig aftale med Tyskland forpligtet sig til at betale for de fire tyske præster, lige som den tyske kirke giver et tilsvarende tilskud til Dansk Kirke i Sydslesvig. Der er gudstjeneste for det tyske mindretal hver søndag i Sønderborg og Aabenraa, mens der er gudstjeneste de tre første søndage i hver måned i Haderslev. Stillingerne bliver slået op i Danmark og Tyskland, og det har næsten altid været en tysk uddannet præst, der har fået stillingen.
På landet er der etableret frimenigheder tilknyttet Nordschleswigsche Gemeinde.
Der bor omkring 15.000 personer i Sønderjylland, som tilhører det tyske mindretal.
Læs artikel om de tyske præster i stiftets arbejde ved at klikke her.
Kontakt de tyske præster:
Aabenraa:
Anke Krauskopf er sognepræst for Den Tyske Menighed i Aabenraa.
Tlf. nr.: 74 62 22 19
Mail: akr@km.dk
Sønderborg:
Hauke Wattenberg er sognepræst for Den Tyske Menighed i Sønderborg.
Tlf. 23 29 92 77.
Mail: haw@km.dk
Haderslev:
Bettina Stender er sognepræst for Den Tyske Menighed i Haderslev.
Tlf. nr.: 24 44 36 55
Mail: bese@km.dk