Landemodetale 2023

Af biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen.

Kære alle

Vi har meget at være taknemmelige for! I vores liv, i vores verden, i vores land og vores kirke. Uendeligt meget. Som Brorson digter i Op al den ting: ”Det mindste græs jeg undrer på i skove og i dale, hvor skulle jeg den visdom få om det kun ret at tale”. Det mindste græsstrå er et under, den mindste fjer, en forbipasserende trækfugl har tabt, den mindste dråbe vand – alt det er underfuldt. Jeg tænker, at Andreas Mogensen ude i rummet også fyldes med undren og taknemmelighed, når han betragter den blå planer, der svømmer som en perle i det sorte verdensrum.

Vi må også være taknemmelige for menneskets fantasi: At det kan lade sig gøre at udtænke vindmøller og dyner og æblekage for ikke at tale om lynlåse, pælebor, tabeller og digital kodning. Vi må være taknemmelige for vores land, hvor der er fred og frihed og stor rigdom, vores samfund, hvor der kommer vand ud af hanerne og affaldet bliver hentet i smukke farvede containere og der findes generalforsamlinger for snart sagt enhver forening og hjælpsomme og kloge mennesker i skolerne, sygehusene, forretningerne og firmaerne, sundhedsplejen, busserne og togene  (også i postvæsnet, selv om man ikke ser meget til dem mere). Vi må være taknemmelige for vores kirke, at vi overhovedet har hørt om Jesus og fået dåben, så vi kan forstå os selv som en del af hans historie, og som nogen, der er elsket af Gud og har fået til opgave at leve i tro og håb og kærlighed. Taknemmelige for, at vi har frihed til at synge og prædike og forsamle os, og smukke huse og kirkegårde og som kan danne ramme om fællesskab mellem mennesker, der måske ikke kender hinanden eller tilhører samme grupper i samfundet, men som har det tilfælles, at vi er mennesker og at vi søger meningen med tilværelsen og møder den i Guds ord.

Vi har uendeligt meget at være taknemmelige for! Vi har også meget, vi er bange for og kede af. Men ligesom i gudstjenesten og i morgenbøn og morgensang må vi altid begynde med at sige tak. For når vi takker, får vi øje på alt det, som vi har fået og kærlighed til den verden og de fællesskaber, vi er en del af. Bagefter kommer alt det, vi frygter: Ødelæggelser og forandringer i naturen, krigen og volden, unge menneskers mistrivsel og usikkerhed på eget værd, og polarisering og had på nettet. Der er gode grunde til at være bange, og endnu bedre grunde til at se frygten i øjnene og huske, at der er noget vi har kært, som det er værd at kæmpe for.

Der skal kæmpes og bruges fantasi og penge på at finde ud af, hvordan vi lever bedre og i pagt med resten af den underfulde verdens natur. Der skal kæmpes for freden – freden kan ikke vindes med våben. De er nødvendige i krig. Freden vindes ved retfærdighed og respekt. Mordene begynder med ordene. Med nedværdigende ord om mennesker på grund af deres nationalitet, tro eller sociale status eller andre ting, der gør os forskellige fra hinanden. Derfor er det aldrig ligegyldigt, hvordan vi taler eller skriver om andre mennesker.

Vi som er så lykkelige ikke at være ramt af krig, vi må gøre hvad vi kan for at støtte og hjælpe dem, der er det – både i Ukraine og i Syrien og verdens andre brændpunkter. Og vi som er så heldige at have stærke ressourcer til at imødegå klimaforandringerne, må støtte dem, der rammes af katastroferne og flygter fra tørke og misvækst. Og vi som har hørt evangeliet om Guds kærlighed og hvert enkelt menneskes enestående værdighed, vi må dele det, ikke mindst med de unge og med alle der fortvivler over sig selv eller af frygt for fremtiden – vi må vise, at der er håb i handling, og at der er andre måder at være sammen på og dele liv på, end at kommentere hinanden på nettet med tommelfingre eller grimasser.

Kære menighedsråd incl. præster og medarbejdere i Haderslev Stift. Hvert år tænker jeg på, hvordan jeg her ved landemodet kan udtrykke, hvor meget jeres arbejde betyder: Det, at der bliver forkyndt om meningen med livet i alle små og store sogn - evangeliet om Gud befriende kærlighed til sit skaberværk og til os; det, at der er undervisning og fællesskaber, musik og sang og kunst, omsorg for det enkelte menneske i tab og i glæde, omsorg for de fælles bygninger og kirkegårde, der er mødesteder og fortæller minder og historier ind i vores samfund; det, at der bliver vasket op, gjort rent, lavet regnskaber, ført personregistrering, luget – alt det som foregår i jeres sogne, så mennesker kan føle sig mødt af evangeliet og føle sig som en del af folkekirken, hvad enten kan kommer tit eller sjældent. Hvert år tænker jeg over det, men jeg kan ikke finde på andet at sige, end tak. Så hvis I ikke hører resten af talen, håber jeg, at I hører dette ord: Tak. Og God vind! Guds fred og velsignelse være med jer i jeres arbejde. Det synes, som om der er mere og mere brug for det.

Mennesker længes efter freden og meningen. Det er endda undersøgt af Syddansk Universitet i foråret, at over 80 pct. af danskerne mærker et ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Mennesker længes efter at møde mening i tilværelsen og håb og holdninger - og såmænd det helt centrale: Bøn og stilhed, forkyndelse af evangeliet, syndernes forladelse og opstandelsens håb. Alt det, som er at finde i folkekirkens mangfoldige opgaver. Det særligt fine ved folkekirken er den lokale forankring - at I hver for sig er en del af et lokalsamfund, og kirkens liv på den måde væver sig sammen med det øvrige konkrete samfundsliv og foreningsliv dér, hvor vi fysisk bor og lever.

Vi har umådelig meget at være taknemmelige for – alt hvad vi har fået. Og vi har jer at være taknemmelige for – I, som tager vare på folkekirkens liv. Tak. 

Nu vil jeg komme med et par nedslag i de temaer der har præget det forløbne år og som vi må arbejde videre med. Først på landsplan, og siden snævrer vi perspektivet ind til Haderslev Stift.

Bededag. Vi kommer ikke uden om at nævne anslaget mod St. Bededag. Ikke for at klage, men fordi begivenhederne og det politiske indgreb klart har sat en ny scene for, hvordan staten forstår sig selv i forhold til folkekirken – en forståelse, der sådan set også blev tydelig i corona-tiden. Kort fortalt ville det være et politisk valg at bestemme, at man skulle arbejde på en af folkekirkens helligdage – at den altså ikke længere skulle være fridag. Men det, der skete var, at staten afskaffede helligdagen som sådan. Staten greb på den måde ind i det, der hidtil har været folkekirkens indre anliggender. Hidtil har man skelnet imellem hvad der var folkekirkens ydre anliggender  - lovgivning, menighedsrådslov, økonomi, arbejdsmiljø osv. – og de indre anliggender: forkyndelse, gudstjeneste, liturgi, salmebøger mv.. Staten er ifølge grundloven forpligtet på at understøtte den evangelisk-lutherske kirke. Det er i høj grad et spørgsmål, om afskaffelsen af folkekirkens helligdage imod folkekirkens ønske kan forstås som en understøttelse af den evangelisk lutherske kirke. Nu får vi nok ikke helligdagen igen som officiel helligdag, men der er intet der hindrer jer i at markere bededagen lokalt med gudstjenester – al den stund, at der er nok at bede for.

Og mere fra den politiske scene: Når spørgsmålet om aktiv dødshjælp bliver et politisk spørgsmål bør vi alle spidse ører. Det er før gået grueligt galt, når man fra politisk hold begyndte at vurdere på, hvilke liv, der er værdige og hvilke der ikke er. Vi har alle en frygt for afmagt, for at miste evner og ikke kunne gøre, hvad vi vil, og blive afhængige af hjælp fra andre. Men det er risikabelt at ville bestemme for sit fremtidsjeg, og sige, at hvis jeg får det sådan eller sådan så vil jeg ikke leve mere. Det kan man ikke vide, før man er det og vi kan ikke vide, hvilke glæder vi møder, når vi ikke så meget som vi kan nu, men i højere grad må tage imod andres hjælp. Men helt galt bliver det, hvis vi kommer til at presse andre til at se deres liv som værdiløst. Vi vil allesammen gerne være den der hjælper andre. Men vi skal jo også i en del af vores liv være dem, der har brug for hjælp. Det tager ikke værdigheden fra os. Tværtimod. I Jesu øjne er den største den, der bliver som et barn – og det vil sige værgeløs og magtesløs. Det er også værdigt at have brug for andres hjælp. – ja, det har vi alle sammen hele tiden. Det er også værdigt bare at være til og ligge andre til last. Det gør barnet også. Mange mennesker oplever desværre i løbet af livet at blive grebet af en fortvivlelse så dyb, at de ønsker at dø- Der er afgrundsdyb forskel på at have et samfund, der siger: ”Vi vil hjælpe dig med at finde mening og trøst” eller ”Vi vil hjælpe dig med at tage dit liv”. Jeg håber ikke, vi kommer derhen.

Klima: Folkekirkens grønne Omstilling er nu i god gang med rådgivning og redskaber til lokale klimatiltag. Seneste skud er et interaktivt kort over folkekirkens jorde, hvor I kan gå ind og finde jeres sogn og finde bl.a. drikkevandsboringer, lavbundsjorder, velegnede områder til vedvarende energi eller skovrejsning eller omlægning til økologisk drift, lokalplaner og fredninger, Folkekirken er samlet set landets tredjestørste jorddrot – og: Haderslev Stift har både den største og den tredjestørste jordbesiddelse i henholdsvis Aabenraa og Haderslev. Det betyder også, at forpagtningsafgiften udgør en væsentlig del af økonomien. Det fører til spændende overvejelser om, hvordan vi fremover kan bruge og dyrke jorden bedste muligt – og i disse tider forekommer det at være klogt at beholde sine jorder. Mange andre former for klimatiltag er naturligvis nødvendige, og jeg ved, at man i provstier og menighedsråd til stadighed har det på dagsordenen.

Et andet og også vigtigt klima er Arbejdsmiljøet. Det er min fornemmelse, at de seneste års fokus på navnlig det psykiske arbejdsmiljø har haft den positive betydning, at vi er blevet bedre til at tale om det og også bede om hjælp til det. Og det vil jeg til stadighed opfordre jer til. Vi er så mange og så forskellige mennesker involveret i folkekirken med forskellige udtryksformer og forskellige tærskler, så det bedste er åbent at tage det op i menighedsrådet eller med provsten eller andre, hvis der er problemer eller mistrivsel – det er ikke klogt at lide i stilhed på dette punkt. Der er forskellige samtale-værktøjer, som I kan finde på Folkekirkens arbejdsmiljøråds eller Haderslev Stifts hjemmeside; der er konsulenter og hjælp at få. Og det gamle slogan ”Samtale fremmer forståelsen” går ikke af mode, - heller ikke erfaringen af, at vrede emails slår forståelsen ihjel. Tal. Skriv ikke.

Biblens ord: ”Lad ikke solen gå ned over din vrede” betyder IKKE, at man skal lade sin vrede slippe ud i vrede emails lige før sengetid. Det betyder, at man skal søge forsoning, (Det hedder i sin helhed: Ef. 4 , 2 ff. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer.  Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,  og giv ikke plads for Djævelen.(…)  Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det”).

Gode ord og opbyggelse kan man også finde i Menighedsrådsloven. Den er lige udkommet i en ny kommenteret form, og jeg vil egentlig opfordre alle menighedsråd til at anskaffe sig en og have den med ved møderne. Det er altid dejligt at kunne slå op og se, hvordan det nu lige er, reglerne er – så behøver vi ikke blive uenige om dem, - og om der er gode vejledninger.

Liturgiarbejdet: Som I måske husker blev der sidste år lagt en plan fra biskoppernes side for det videre arbejde med gudstjenestelivet i folkekirken: ”Folkekirkens liturgiarbejde i 2020’erne”. Det betyder, at der i øjeblikket arbejdes med en fornyelse af højmessevejledningen (en vejledning , som ikke mange andre end præster kender), som skal udfolde, hvad mulighederne er i vores gudstjenesteordning. Der er nedsat en dåbskommission, der skal se bredt på dåbspraksis og ritual. Og der er ved at blive etableret et Liturgisk Forum på landsplan, som kan samle op og give inspiration til gudstjenestelivet. I vores egen sammenhæng vil jeg nævne Det sønderjyske Søndagsakademi, som i et samarbejde mellem de sønderjyske provstier i Ribe og Haderslev stift arbejder med at uddanne menighedsrådsmedlemmer og andre til at varetage lægmandsgudstjenester, dvs. søndagsgudstjenester, hvor der ikke er en præst til stede. Det er en gammel skik, som det nogle steder giver mening at tage op igen (hvis der enighed om det mellem sognepræst og menighedsråd), enten i en snæver vending, hvis præsten har forfald, eller for at få en regelmæssig kirkegang.

Gudstjenesten er og bliver folkekirkens åndedrag og hjerterytme. Jeg vil også i dag opfordre jer alle til at gå i kirke om søndagen. Blive oplivet af at høre evangeliet og få lejlighed til at sige tak og bede og synge sammen med andre og på den måde få både et fast hvilested, hvor man ikke skal præstere noget, og en oplivning til den kommende uge. Hele vores ugerytme bygger på den ide, at en dag om ugen er helliget til gudstjeneste  og det er derfor vi har fri om søndagen – ind til videre, i hvert fald. Det virker trist, hvis vi lokalt synes, at der er mange andre ting, der er vigtigere end søndagsgudstjenesten - for den drejer sig jo ”bare” om at høre evangeliet og bede sammen med nogen man måske ikke kender – og den er ikke så personlig eller underholdende. Nej, det er den ikke, men den fortæller evangeliets historie ind i vores liv året igennem, og den er offentlig. Åben for alle og et sted som enhver kan gå hen uden at have tilmeldt sig først og uden at vise medlemskort. Søndagsgudstjenesten er det mest åbne rum, vi har, ved siden af biblioteket. Det er et vigtigt åndehul i vores samfund – også selvom der er plads til flere kirkegængere. Jeg er oven i købet helt sikker på, at det er sundt. I hvert fald er det vigtigt.

To andre vigtige ting: Præster og skønhed:

Hvad der også er vigtigt, er præsterne. De seneste års stigende præstemangel mærker vi også nu i Haderslev stift, men endnu er det lykkedes at få gode og velkvalificerede præster til vores ledige stillinger. Vi skal ikke klage, for folkekirken er som bekendt ikke det eneste sted i samfundet, der mangler mennesker. Men vi håber, at teologiuddannelserne må bevares som en fuld kandidatuddannelse og at der må skrues op for normeringen af , hvor mange kandidater der må uddannes. Det eneste gode, der er at sige om præstemanglen, er, at vi alle bliver opmærksomme på, hvad en præst betyder, og at der er brug for dem, og at vi gerne vil beholde dem.

Hvad der også er vigtigt er kirkerummene, kirkegårdene og den skønhed, I som menighedsråd forvalter og stiller til rådighed for fællesskabet. Skønhed – i naturen og i kunsten – er en stor gave, som man kan opleve, når man er til stede og ikke på en skærm. Det er ikke en luksus, men livsvigtigt for mennesker at opleve noget skønt – i musik og blomster, kunst og rum.

Helt tilfældigt er jeg formand for Selskab for Kirkelig Kunst, som rådgiver og vejleder menighedsråd om kirkerummene og også tekstilerne, som vi tit glemmer, fordi de er så bløde (og tit er kvindearbejde). Jeg har lagt en masse foldere ude på bordene i foyeren.

Og endnu et reklameindslag til inspiration til kirkegårdene: Podcast om kirkegårdene: Vores kommunikationsmedarbejder Lene Kjældgaard har i et samarbejde med Viborg Stift lavet podcasten ”Kirkegården – et åndehul for alle”. Den består af ni afsnit, der udgives over tre sæsoner i perioden fra start september til slut oktober. 1. sæson havde premiere 4.9 og handler om den grønne omstilling. 2. sæson handler om kirkegården som mødested; for sørgende, for dem, der har brug for et rekreativt helle og for turister. 3. sæson handler om mødet med andre begravelsesskikke. Podcasten kan hentes der, hvor man normalt henter sine podcasts, samt Viborg og Haderslev Stifters hjemmeside. Den primære målgruppe er kirkegårdspersonalet, men også menighedsråd, provstiudvalg, kirkegårdsudvalg og andre med interesse for kirkegårdsdrift vil kunne have gavn af den.

Rum og steder betyder noget også for nutidens mennesker, så vi kan komme ud af vores selvkredsen og bliver mødt af noget andet. Og der har I som ansvarlige for folkekirkens rum og kirkegårde store gaver og opgaver.

Og så til næstsidst noget om vor egen verden i Haderslev Stift:

Visitatser og tilsyn

Vi må som præster, menighedsråd og medarbejdere hele tiden reflektere over, hvad vores opgaver er og hvordan vi prioriterer dem, for ingen kan gøre alt, og hvis vi prøver, går det galt. I det forløbne år har vi haft de såkaldte provstivisitatser i næsten alle provstier – en dag, hvor jeg og stiftets medarbejdere og kontorchef Lars har mødtes med provstiets menighedsråd, præster og medarbejder og drøftet, hvad meningen med det hele er og hvordan vi kan hjælpe hinanden med opgaverne. Jeg har været rigtig glad for de dage, så jeg tillader mig at komme på besøg igen i den nye menighedsrådsperiode. Jeg har også været glad for besøg hos Kirkeråd og menighedsråd i Sydslesvig, og håber også her på gensyn.

Haderslev Stiftsråd arbejder også til stadighed på at støtte menighedsråd, præster og ansatte i de opgaver, I har. Det sker gennem stiftsudvalgene, hvoraf nogle rettere deres virksomhed mod menighedsrådene med temadage om diakoni, møde med migranter og flygtninge, undervisning mv. og nogle arbejder med erfaringsudveksling mellem faggrupperne. Og det sker gennem finansiering af Teologi for Voksne (som stadig er åbent for alle interesserede, men først i 2024), tre stillinger i stiftet, nemlig vores kommunikationsmedarbejder Lene, vores projektkoordinator Marianne Mølbæk og vores migrantkonsulent Camilla Henriksen. Sammen med stiftets øvrige medarbejdere står de bi med råd og dåd i jeres arbejde. Tilbud og information til jer bliver løbende sendt til menighedsrådenes postkasser. Senere i dag skal I stifte bekendtskab med resultaterne af stiftsrådets flerårige projekt Orgelspirerne, som skal opdyrke gabe interessen blandt børn og unge og voksne for kirkemusikken og for selv at uddanne sig som kirkemusker. For ved siden af præstemanglen har vi en lige så slem mangel, nemlig organistmanglen, og den vil stiftsrådet gene sammen med jer være med til at forebygge. Mere om det senere.

Udover provstivisitatserne kommer jeg naturligvis på besøg hos de nye præster og ved særlige lejligheder, men jeg vil også meget gerne komme på visitats i de enkelte sogne og høre, hvordan det går, og hvad der ligger jer på sinde.

Og det vil også provsterne. Haderslev Stift har været igennem det største provsteskifte nogensinde: 4 ud af stiftets 7 provstestillinger har skullet nybesættes, de to efter lange sygdomsperioder, hvor tapre sognepræster, Kitty Hovgaard i Sønderborg og Anders Dalgaard og provstiudvalgsmedlem Verner Rud i Hedensted er sprunget ind og har vikarieret. Nu er vi så vidt, at den sidste udnævnelse, nemlig den i Hedensted er undervejs gennem kirkeministeriet, og at vi i aften skal kreere, som det hedder, tre nye provster på en gang, nemlig Karina Dahlmann i Kolding, Ulrik Overgaard i Fredericia og Poul Geil i Sønderborg. I Københavns domkirke hænger et maleri fra for 100 år siden, da det nyoprettede Haderslev Stifts nye biskop Valdemar Ammundsen blev bispeviet der sammen med 4 andre nye biskopper. Vi burde have tænkt på at få malet et maleri af de tre nye provster i aften, for det betegner et nyt kapitel her ved begyndelsen på de næste 100 år. Vi glæder os over de nye provster, og også her vil jeg gerne udtrykke en hjertelig tak til alle som har vikarieret, til provstiudvalgene, og menighedsrådene præsterne for tålmodighed og engagement i ansættelsesprocesserne. Og en hjertelig tak til de tre nu gamle provster og Sydslesvigprovsten for at holde humøret oppe og stiftet sammen i løbet at mangelårene. Hvad kan det ikke blive til, når vi nu kommer på fuld kraft?

Og når vi taler om malerier: Hjerteligt tak for gode hilsner og for, at I har bidraget både fra Sydslesvig og stiftets menighedsråd til bispemaleriet i anledning af min 60 årsdag. Jeg håber, at I er tilfredse med maleriet – modellen var der jo ikke så meget at gøre ved . Jeg synes, kunstneren Anette Flensburg har udtrykt lyset og rummet meget smukt og jeg håber maleriet vil blive et vidnesbyrd fra vores tid i rækken af bispeportrætter, der hænger i landemodesalen i domkirken.

Her til allersidst vil jeg nu komme med en række reklameindslag for kommende arrangementer. og der ligger foldere om det meste ude i foyeren, så I behøver ikke huske det hele. Det er alt sammen åbent for folk fra både Sydslesvig og Haderslev Stift.

Den Sønderjyske Distriktsforening for Menighedsråd har jubilæum i år – 100 år selvfølgelig! – og fejrer det d. 7. oktober. Tillykke! Og i det hele taget tak til distriktsforeningerne for at varetage kurser og videreuddannelse af menighedsrådene og kontakt til Landsforeningen af Menighedsråd.

Hvis Orgelspireprojektet, som nu udløber som stiftsrådets pilotprojekt, skal køre videre, så skal det overtages lokalt af jer i sognene., således at i f.eks. giver lidt plads i organistens kvote til at undervise børn og unge. I den forbindelse er der en inspirationsdag for organister, præster og andre menighedsrådsmedlemmer fredag d. 27. oktober om eftermiddagen i Høje Kolstrup kirke, Aabenraa.

Torsdag d. 28. september holder Diakoniudvalget en temadag for kirkegårdspersonale, øvrige ansatte og frivillige ved kirken, samt menighedsrådsmedlemmer, særligt kontaktperson og kirkeværge om ”Mødet med mennesker, der er ramt på livet  - på kirkegården og i kirkedøren”. Den sætter fokus på den omsorg og betydning det møde har, der ofte forgård netop med graveren og kirkegårdspersonalet og frivillige.

Sydjysk Prædikenfestival – foregår igen i år som et samarbejde mellem Ribe og Haderslev stiftsråd. Det er for præster, og der er ledige pladser – det foregår d. 11. oktober i Billund kirke.

Et andet vellykket samarbejde med Ribe stift er Kirkemusikerfestivallen - den er afviklet for i år, og der var til gengæld fuldt hus og venteliste, så tilmelding i god tid, når datoen kommer ud kan anbefales. Det er også i Billund.

Teologisk temadag for præster om Drop-in-dåb er d. 22. september, det foregår i Hannerup kirke, Fredericia.

Og husk, at I løbende på stiftets hjemmeside kan bestille et oplæg til undervisning eller sognearrangementer fra de hjemvendte unge voluntører, som Stiftsudvalget for Mission har udsendt til det globale syd.

Og endelig et stort reklamefremstød for stiftsdagen d. 4 marts 2024- Aldrig for tidligt at glæde sig – til denne inspirations og festdag stiftets menighedsråd og medarbejdere som holdes hvert andet år på Haderslev Katedralskole. Det plejer at være en meget givende dag med indspil, ny viden og masser af fællessang. Tilmeldinger kommer ud, når de er klar.

Og så er det kun at vende tilbage til udgangspunktet: Tak til jer alle og tak for jer alle. Gud velsigne jer i jeres virke fra nord til syd i stiftet og i Sydslesvig!

Nu vil vi uden at synge begive os videre i programmet og lytte til orgelspirerne.