Opinion: Måske bliver jeg snart kriminel

Jeg har en niqab liggende inde i klædeskabet. Et sort slør med en åbning til øjnene. Måske kan den om kort tid gøre mig til kriminel.

Jeg købte den i Qatar, hvor vi besøgte min daværende mands søn, som arbejdede dér for Mærsk, og hvor mange kvinder går rundt med sådan en (hvad der dog ikke har fået Danmark til at afbryde handelsforbindelserne endnu). Jeg ville prøve, hvordan verden ser ud inde fra sådan en – men nu tør jeg sikkert ikke tage den på.

Der er 4 hovedargumenter for at indføre et forbud mod burkaer, - som så, fordi vi lever i en retsstat, hvor alle skal være lige for loven, må blive til et forbud imod at dække ansigtet i det offentlige rum:

1) Burkaer og niqab er magtmidler, hvor kvinder tvinges til at gå rundt med et telt over hovedet, som de ikke selv har valgt.
2) Burka og niqab er udtryk for kvindeundertrykkelse, og sådanne udtryk vil vi ikke se i det offentlige rum
3) Burka og niqab er udtryk for islamistisk ideologi. Den vil vi ikke have i Danmark og derfor skal burka og niqab være forbudt.
4) Det er uforeneligt med dansk kultur at have ansigtet tildækket i det offentlige rum. Vi vil kunne se hinanden i øjnene.

Jeg er kristen og feminist, modstander af al kvindeundertrykkelse og islamistisk ideologi. Trosfrihed og religionsfrihed og ytringsfrihed er grundlæggende friheder, som jeg vil kæmpe for. Derfor vil det blive en sorgens dag, hvis maskeringsloven/burkaloven bliver vedtaget. For ingen af argumenterne kan med rimelighed føre til sådan en lovgivning:

1) Det er i forvejen ulovligt at tvinge andre mennesker til at gå med en beklædningsgenstand, der dækker ansigtet (Straffelovens § 260 stk. 3: ” Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.”). Hvis burkaloven vedtages , vil man altså kun opnå at straffe den kvinde, der i givet fald er tvunget til at gå med den. Hvorfor fremmer det hendes frihed?

2) Burka og niqab kan ganske rigtigt ses som udtryk for kvindeundertrykkelse. Det er er også en hel del andet i vores samfund, der kan. Hvis vi skal til at forbyde beklædningsgenstande og andre udtryk for kvindeundertrykkelse – og ikke kun undertrykkende handlinger, som i forvejen er forbudt – så får vi travlt: Korsetter, højhælede sko, bryllupsslør, T-shirts med kvindeundertrykkende udtryk og sexistiske slogans. Mange vil f.eks. mene, at den sorte heldækkende dragt, jeg tit går med, med tilhørende hvid pibekrave, er udtryk for en kvindeundertrykkende religion. Hvem skal bestemme, hvilke kvindeundertrykkende udtryk, der skal forbydes? Og hvorfor kun beklædningsgenstande? Hvad med billeder og udtryk, sexistisk tale og sang?
Kvindeundertrykkelse kommer man ikke til livs ved at kriminalisere de kvinder, der er ofre for den, men ved at give kvinder plads i samfundet, ligeret og ligeløn og lige værdighed.

3) Eftersom vi ikke ønsker islamistisk ideologi i dette land, skal vi bekæmpe ideologien – og ikke begynde at bruge dens midler, nemlig at ville bestemme over kvinders beklædning. Hverken islamistisk ideologi eller fascistiske eller nazistiske ideologier bekæmpes ved at forbyde ideologiens udtryk. Hvis det var muligt, hvorfor forbyder man så ikke først store, hærdebrede rockertyper at bære nazistiske eller fascistiske tegn på deres tøj? Det skulle vel aldrig være, fordi det er nemmere at forbyde kvinders påklædning end mænds? Ideologi bekæmper man i et demokrati med modsigelse og mod, ikke med forbud mod bestemte klædningsstykker.

4) Det er allerede nu åbenlyst for enhver, at et maskeringsforbud ikke lader sig praktisere uden, at det bliver grotesk: Hvad med solbriller, makeup, julemandsskæg mv.?. Det foreløbige forslag til lovgivning opererer derfor (i lighed med den berømte knivlov) med ”anerkendelsesværdige” formål: Hvis ens formål med at bære maskering er ”anerkendelsesværdigt”, skal det ikke være kriminelt.

Og hvad er så anerkendelsesværdigt: Jo, hvis man maskerer sig for sjov, for penge eller fordi det er koldt, så er det i orden. Men hvis man gør det, fordi ens religiøse overbevisning tilsiger det, så er det forbudt. Over for alverden skal vi så indrømme, at vi anerkender fest, penge og kold næse som mere anerkendelsesværdig end religiøs overbevisning? Er det netop det , der er hele pointen? At det er den religiøse overbevisning, som vi i flertallet ikke deler og ikke vil have. Er det den religiøse overbevisning, vi gerne vil gøre kriminel? Det vil ikke være et demokrati værdigt.

Man kan ikke forbyde sig til kvinders frihed og trosfrihed ved at forbyde kvinder at tage noget bestemt tøj på eller af. Tværtimod. Det bliver en sørgelig dag i dansk historie, hvis en sådan lovgivning vedtages. Jeg er allerede begyndt at være bange for, hvordan jeg binder mit uldne tørklæde om hovedet. Men måske behøver jeg ikke at være det, for hvis jeg siger, at jeg er kristen og at jeg bare har tørklæde eller niqab på for sjov, så er jeg måske anerkendelsesværdigt? Den danske humor er jo velkendt. Hvor ville det være synd, hvis vi i stedet for at bruge vores utildækkede ansigter til at le og lade meningerne brydes frit, gør vores lovgivning og vores status som retsstat til grin. Ingen skal tvinge mig til at tage niqab på. Jeg ville ønske, at heller ingen kunne tvinge mig til at lade være.

Frihed lad være vort løsen i Nord, sagde Grundtvig.    

Opinion i JydskeVestkysten 9. februar 

Marianne Christiansens replik i Jydskevestkysten 23. februar:
Kære Peter Kofoed
Tak for interessen for mit indlæg. Da du tilsyneladende ikke har haft tid til at læse det rigtigt, vil jeg lige præcisere: Det er forbudt i Straffeloven at tvinge et andet menneske til at bære niqab eller burka. Så det behøver vi ikke ny lovgivning til.
Det offentlige rum er fælleseje, skriver du. Lige præcis. Derfor er det ganske uhyggeligt, hvis flertallet vil bestemme , hvordan andre mennesker skal gå klædt. For så er det ikke mere fælleseje, men et rum, hvor det enkelte menneskes frihed ikke respekteres.  
Spørgsmålet er ikke, som du skriver, at det pludselig skal være accepteret at gå maskeret rundt . Spørgsmålet er, om det pludselig skal være forbudt at dække sit ansigt til. For det er jo det, der er på færde. Du giver udtryk for, at maskeringsforbuddet først og fremmest er rettet mod, at nogen tildækker sig af religiøse årsager. Men tror du da, at man kan tvinger mennesker til at ændre religion eller sindelag ved at tvinge dem til at ændre påklædning? 
Mener du helt ærligt, at et er anstødeligt og bør være forbudt at vise offentligheden en holdning eller en religion, som ikke alle er enige i? Så får vi et fuldstændigt ufrit land, hvor ingen må vise anden holdning eller religion, end den som flertallet kan lide. Hvis du mener, at det skal være forbudt at ønske et andet samfund end det eksisterende, hvorfor har vi så demokrati og politikere?
Det kan ikke være din mening. 
Religionsfrihed er ikke kun en frihed til kun at dyrke religion inden for hjemmets fire vægge. Kun i diktaturstater er religiøse mindretal nødt til at praktisere deres religion usynligt for alle.  
Kampen for samfundets frihed vindes ikke ved at forbyde kvinder at klæde sig, som de vil.
Kampen for , hvilket samfund , vi ønsker at leve i, vindes ikke ved at forbyde holdninger eller religioner, men ved at møde dem med modsigelse og argumenter og ved at lave retfærdige love, der ikke sigter på at begrænse ytringsfrihed eller personlig frihed. For så går vi islamisters og andre totalitæres ærinde.