Færre melder sig ud af folkekirken
"78 pct. af befolkningen er nu medlem af folkekirken. Skal vi bekymre os? Nej, vi skal glæde os over, at så kolossalt mange mennesker vil være medlemmer af folkekirken og ansvarlige for at bære den videre. "
Hvorfor er man medlem af folkekirken? Det kan ikke være af økonomiske årsager, for man får intet som helst økonomisk ud af at være medlem – det er at smide penge ud i det blå. Det kan ikke være af sundhedsmæssige årsager. Det kan ikke engang være af religiøse årsager: De fleste danskere er præget af et evangelisk-luthersk kirkesyn, der udmærket godt ved, at det enkelte menneskes forhold til Gud er troen, og at kirken eller medlemskabet af kirken ikke har noget at sige i forhold til Gud.
Hvorfor er man så medlem af folkekirken? Jeg tror, at det er, fordi man gerne vil være medlem af folkekirken. En del af det fælles hus, det fællesskab, der tager vare på, at der holdes gudstjenester og begraves og vies og døbes og konfirmeres – at bygningerne og kirkegårdene og al den dyrebare arv bliver holdt i ære og værdighed; at børnene og de unge kan få undervisning i kristentroen og de voksne samles til at tale sammen og hjælpe hinanden og blive mindet om, hvad det vil sige at være menneske og have et kald til at elske og hjælpe hinanden og tage del i hinandens liv.
Folkekirken kan være slemt udskældt i medierne – vag og ulden og "på den ene side" og "på den anden side"-agtig, som den er. Man kan melde sig ud, fordi troen ikke længere betyder noget for én, eller fordi man er blevet vred på den lokale præst eller menighedsrådet. Det er såre nemt at melde sig ud – et tryk på en knap. Det er faktisk sværere at melde sig ind – ved dåb eller samtale.
I Haderslev Stift meldte 718 personer sig ud i 2014 – de fleste af dem i aldersgruppen 20-50 år. Det kan være af økonomiske årsager - tidspunktet for selvangivelsen viser sig i statistikken. Det kan være pga. overbevisning. Der føres ingen statistik over årsagerne, for ingen har ret til at spørge om dem. 3.488 mennesker blev meldt ind - små og store børn, der blev døbt, og voksne, der blev døbt eller genindtrådte: 90 pct. var børn under 10 år, 4 pct. unge under 20 år, en stor del konfirmander, og de sidste 6 pct. voksne, hovedsageligt i alderen 30-60 år.
Fordelingen svarer nogenlunde til landsplan. På landsplan meldte 9.548 medlemmer sig ud af folkekirken i 2014, og det er det laveste antal udmeldelser siden 2008. Det svarer til 0,2 pct. af folkekirkens samlede medlemsskare. Samtidig fik folkekirken fik 41.443 nye medlemmer. Men mistede naturligvis også mange ved dødsfald.
I 2012 meldte over 20.000 medlemmer sig ud, og det vakte stor furore. Det skyldtes uden tvivl den ophedede debat om vielse af to af samme køn. Siden er antallet af udmeldinger altså faldet markant. Meget få melder sig ud nu. Men stadig falder andelen af folkekirkemedlemmer svagt, fordi de, der dør nu, for størstepartens vedkommende var medlemmer, mens en større andel af dem, der nu får børn, ikke er medlem af folkekirken og måske ikke får deres børn døbt.
78 pct. af befolkningen er nu medlem af folkekirken.
Skal vi bekymre os? Nej, vi skal glæde os over, at så kolossalt mange mennesker vil være medlemmer af folkekirken og ansvarlige for at bære den videre. Og vi skal være åbne for dem, der ønsker at lære folkekirken at kende. Frem for alt skal vi være kirke og præge det danske samfund med tro og håb og kærlighed. En stor glæde, at så mange vil være med til det. ”Medlemsflugten” er aflyst.
Marianne Christiansen
Marts 2015