Korsang åbner dørene til folkekirken
Folkekirkens kor spiller en central rolle som både brobygger til kirken og bevarer af Danmarks musikalske kulturarv. De skaber fællesskab, forbinder kirken med lokalsamfundet og giver især børn og unge en indgang til kirkelivet – ofte med en livslang betydning.
Korene i folkekirken spiller en større rolle end nogensinde før. De er ikke blot en del af gudstjenestelivet og et fællesskab i lokalsamfundet, men også en indgang til kirkelivet for mange børn, unge og voksne. Det mener Christiane Gammeltoft-Hansen, der er sognepræst ved Lindevang Kirke i København og formand for KORLIV, der er folkekirkens kororganisation.
- Det ligger i vores kirkelige tradition, at musik og ord er knyttet tæt sammen. Derfor har korene og salmesangen altid spillet en stor rolle - og de spiller ikke en mindre stor rolle i dag. Jeg mener, korenes rolle har udviklet sig betydeligt, forstået på den måde, at kirkekorene er blevet en af de mest brede døre ind til folkekirken. F. eks. tager rigtig meget af børne- og ungdomsarbejdet i kirken i dag sit udgangspunkt i korene, forklarer hun.
Derfor mener Christiane Gammeltoft-Hansen også, at vi som kirke med fordel kan blive endnu mere bevidste om, hvilken betydning korene har i kirkelivet:
- For det første er korene en fødekæde ind i ikke bare et musikalsk liv, men også ind i et menighedsliv, i nye organister og i nye præster. For det andet er korene mange steder et samlingspunkt i lokalsamfundet og en vigtig måde at forbinde sig på i menigheden.
- Sangen er en bred dør ind til et liv med musik, fordi man er født med instrumentet. Det kræver ikke et instrument eller forældre, der øver med dig hjemme. Det kræver bare, at du møder op og synger, siger Christiane Gammeltoft-Hansen.
Tilknytning til kirken
Fordi kirkekorene efter Christiane Gammeltoft-Hansens vurdering har den betydning, de har, mener hun også, folkekirken skal være endnu mere bevidst om, at de, der arbejder med korlivet, har brug for at dygtiggøre sig.
- Det er vigtigt, der sættes ressourcer af til, at korlederne kan videreuddanne sig, komme på stævner med deres kor og rammesættes med timer, der dækker den forberedelse, der er nødvendigt. Man ser ikke altid, at en korleder også har et tidskrævende, menighedsopbyggende arbejde i f. eks. kontakten med forældre, skole og den store kontaktflade ud i lokalsamfundet.
Undersøgelser viser, at en længerevarende kontakt til kirken, for eksempel gennem korsang, øger sandsynligheden for senere tilknytning til kirken. Mange korsangere bliver en del af menighedslivet. Og enkelte vælger senere endda at uddanne sig til organister eller præster.
– Det skal man også have blik for. De fleste korsangere er en del af kirkens korliv over flere år, så korene bliver på mange måder fødekæden ind til et mere stabilt kirkeliv, siger Christiane Gammeltoft-Hansen.
Korene som kulturbærer
Folkekirkens kor spiller ifølge Christiane Gammeltoft-Hansen både en vigtig rolle som brobygger mellem kirken og befolkningen og også som bærer af Danmarks musikalske kulturarv.
Gennem korarbejdet får både børn, unge og voksne en naturlig indgang til kirken, hvor de oplever fællesskab, musikglæde og traditioner på tværs af generationer. Korene kan være med til at skabe forbindelse mellem kirkens liturgi og lokalsamfundet, idet de ofte deltager i gudstjenester, koncerter og særlige kirkelige begivenheder.
At Danmarks største kororganisation er kirkeligt forankret, understreger ifølge Christiane Gammeltoft-Hansen, hvor vigtig en kulturbærer folkekirken er.
- Det er interessant i sig selv, at Danmarks største kororganisation er en kirkelig kororganisation. Vi har som folkekirke løftet en stor kulturopgave i forhold til kor og fællessang, og har mange kor, der støtter op om fællessang. På den måde bidrager vi afgørende til det danske musikliv. Og det gælder ikke kun korene, men også i forhold til en stor mængde koncerter. På den måde er vi en rigtig stor kulturbærer, siger Christiane Gammeltoft-Hansen.
Samtidig er folkekirkens kor en vigtig institution for bevarelsen og fornyelsen af den danske musikalske kulturarv. Korene viderefører vores salmetradition, og mange kor arbejder både med klassiske kirkesalmer og nyere kirkelig musik, hvilket sikrer, at traditionen holdes levende, samtidig med at nye generationer introduceres til den rige arv af kirkemusik.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN "TAIZÉ: STILHED I KIRKEN" VED AT KLIKKE HER.
