Reformationens lydspor
Luther revolutionerede gudstjenestemusikken ved at gøre den langt mere tilgængelig for menigheden gennem salmesang på modersmålet. Hans reformer skabte en ny musikkultur, der stadig præger kirken i dag, fortæller professor emeritus Nils Holger Petersen.
Martin Luther havde en stor indflydelse på gudstjenestemusikken gennem sin reformatoriske bevægelse i det 16. århundrede. Luther ønskede, at gudstjenestemusikken skulle være tilgængelig for alle, ikke kun for præster og kor, hvilket førte til flere markante ændringer, fortæller professor emeritus Nils Holger Petersen.
Han pointerer, at der før Reformationen var stor forskel på musikken i de katolske kirker:
- I de imponerende katedraler og klosterkirker var musikken en kunstform med flerstemmige kor, avancerede melodier og instrumenter. Her var musikken en central del af messen og blev udviklet af dygtige komponister gennem århundreder. I de små sognekirker var situationen en helt anden. Her var der sjældent ressourcer til stor musikalsk udfoldelse, og ofte var det kun degnen, der stod for at synge.
Da Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet satte gang i sin reformation, ønskede han sådan set ikke at fjerne musikken fra kirken.
- Han anså musik som en vigtig del af gudstjenesten, og han elskede den kirkemusik, man benyttede i de store kirker, men han så også et problem: Menigheden forstod ikke, hvad der foregik. Gudstjenesten blev holdt på latin, og musikken var ofte så kompleks, at det var umuligt for folk at synge med. Luther mente, at gudstjenesten skulle være folkelig og forståelig.
Luther gjorde kirkemusikken mere tilgængelig ved at indføre salmesang og liturgi på modersmålet, ved at bruge folkelige melodier og fremme flerstemmig musik. Han anskuede musikken som et vigtigt teologisk redskab til at styrke troen og menighedens deltagelse.
Fra passiv lytning til aktiv deltagelse
For Luther var det som bekendt afgørende, at menigheden blev en aktiv del af gudstjenesten. Derfor indførte han gudstjenester på modersmålet.
- Musikken skulle understøtte ordene, ikke overskygge dem. Samtidig stillede han også krav til musikkens stil: Den nye tyske gudstjeneste skulle have en musik, der passede til ordene. Han udviklede derfor en ny salmetradition med enkle, metriske vers, der var lette at huske og synge. Den avancerede flerstemmige musik blev skubbet i baggrunden og fik kun plads i visse dele af gudstjenesten, f. eks. i motetter og indledende musikstykker, forklarer Nils Holger Petersen.
Og den forandring havde stor betydning. Hvor den katolske messe tidligere var noget, man lyttede til, blev den lutherske gudstjeneste noget, man deltog aktivt i. Salmesangen blev et samlingspunkt, baseret på allerede eksisterende strofiske sange, hvor hele menigheden kunne være med. Den faste struktur i den katolske gudstjeneste blev løsnet op, og der kom en ny frihed i måden at afholde gudstjeneste på.
Musikken som tjener for ordet
Luthers tanker om musik har haft stor betydning langt ud over hans egen tid, og også senere reformatorer diskuterede musikkens rolle i gudstjenesten.
- Den schweiziske reformator Ulrich Zwingli mente, at musik slet ikke hørte hjemme i gudstjenesten, mens Johannes Calvin var mere moderat og tillod enstemmig sang uden instrumenter. I Danmark har blandt andre komponisten Thomas Laub videreført Luthers idé om, at musikken skal tjene ordene og ikke være en kunstform i sig selv, og nok i virkeligheden i snævrere forstand end Luther tænkte. For Luther var musik ikke et problem, men en Guds gave, siger Nils Holger Petersen.
Luthers reformer skabte en ny musikkultur i kirken, som stadig præger vores gudstjenester i dag.
- Luthers reform af kirkemusikken banede vejen for en ny tradition inden for protestantisk gudstjenestemusik og lagde sådan set grundlaget for den rige salmetradition i lutherske kirker. I dag synger vi stadig mange af hans salmer, og den folkelige salmetradition lever videre i den evangelisk-lutherske kirke.
LÆS OGSÅ ARTKLEN "FRA LUTHER TIL GRUNDTVIG: SALMESANGENS UDVIKLING" VED AT KLIKKE HER.
