Stiftets månedshilsen

Af konstitueret biskop og domprovst Torben Hjul Andersen.

”Dåben er et sakramente og en frelseshandling.”

Sådan formuleres en af forudsætningerne for dåbskommissionens arbejde. Denne grundsætning har været central i dåbskommissionens arbejde med læsninger, bønner og handlinger i gudstjenesten.

Det er indlysende, at en samtale om det ene af folkekirkens to sakramenter er vigtig og krævende. Det er den samtale, som dåbskommissionen inviterer os alle ind i fra april til nytår. 

Tre nye dåbsliturgier er godkendt til afprøvning, og præster og lægfolk opfordres til at give feedback.

Dåbskommissionen vil i 2026 bearbejde høringssvarene og vurdere, om et nyt ritual bør indstilles til autorisation.

Gamle ord og nye behov i dåbsritualet

Der er flere grunde til at drøfte en fornyelse af ritualet. Eksempelvis kan spørgsmålet om hjemmedåb skabe forvirring hos familier.

Også bønner kan have ordlyd med gamle ord, der kræver overvejelse for at bevare meningsdybden. Form og indhold skal balanceres, så ordene ikke bliver en barriere for forståelsen.

Lad mig give et par eksempler på, hvornår en samtale om fornyelse af dåbsritualet kunne være relevant – jeg håber, at mange flere refleksioner vil blive drøftet i sognene.

I ritualbogen foreskrives, at præsten skal spørge om barnet er hjemmedøbt. Jeg har i min præstetid nøddøbt seks børn, så derfor giver det spørgsmål god mening for mig, men jeg erfarede for mange år siden, at det skabte unødvendig forvirring og usikkerhed hos dåbsfamilier. Derfor er jeg i dag ulydig og stiller kun dette spørgsmål, hvor det er relevant.

”Vi beder dig: Tag i nåde med dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed, og bevar det i dit samfund både her og hisset!”

Her er nogle gamle ord: ”åsyn” og ”her og hisset” – som kan stå i vejen for forståelsen. Der er også en indholdsforståelse at overveje: Hvad betyder det at bære et barn frem for Guds ansigt? Vigtige og krævende spørgsmål – og givende for en samtale i menigheden. Når jeg har dåbssamtaler prøver jeg på forskellig måde at formidle det nådefulde indhold i dåben, og her anvender jeg et betydningstungt ord. For hvordan beskrives dåbens gave?

Menighedsråd opfordres til at drøfte dåbsritualet

Ændrer dåben karakter, hvis rækkefølgen af de to læsninger byttes rundt? Vil det i nogen tilfælde, f.eks. ved dåb af voksne være relevant at tage flere læsninger med? Her er en samtale, som rummer både form og teologisk kernestof, og spørgsmålene er mange og store. 

Jeg håber, at du også vil tage del i denne samtale.

Jeg opfordrer alle menighedsråd i Haderslev Stift til at sætte det på dagsordenen til et menighedsrådsmøde i april eller maj måned, og efterfølgende afprøve en af modellerne.  

Det nuværende dåbsritual stammer fra 1912, hvor Københavns biskop foretog en ret stor ændring af det hidtidige dåbsritual. Ritualer kan diskuteres, justeres og de kan ændres, men opgaven er hver gang at søge ind til centrum i indholdet.

Jeg glæder mig til at følge samtalen og erfaringerne med de tre modeller!