Stiftets månedshilsen
De frivillige i kirken er med til at bære vores fællesskab, skriver domprovst og konstitueret biskop Torben Hjul Andersen i stiftets månedshilsen: - De ser forskellige ud og har forskellige navne, men vi kender dem på, at de gerne vil gøre noget for andre; noget, som giver mening. De gør det ikke, fordi de skal; men af glæde og til glæde – helt frivilligt.
- Paulus sammenligner kirken med en krop, hvor hver del har sin funktion – øjet ser, hånden griber, og fødderne går. Tilsammen udgør de enkelte dele en helhed, der kun fungerer, når alle dele bidrager. Sådan er det også i vores folkekirke, skriver domprovst og konstitueret biskop, Torben Hjul Andersen.
Af domprovst og konstitueret biskop, Torben Hjul Andersen.
Jeg kender en kvinde, som ved siden af sit arbejde var spejderleder og gymnastikinstruktør. Hendes boller og kager var sikre ingredienser ved kirkens aktiviteter. Da hun fik job som kirketjener, følte hun sig privilegeret, og selvom menighedsrådet ikke forventede ekstra arbejde, kunne hun ikke lade være med at kræse for minikonfirmanderne. Efter pensionering fortsatte hun med at bidrage til kirkens internationale café, genbrugsforretning og meget mere.
Jeg tror, at du også kender hende – eller ham, for vi møder dem i kirker og foreninger overalt i vores land, og det er netop dem, som er med til at bære vores fællesskab. De ser forskellige ud og har forskellige navne, men vi kender dem på, at de gerne vil gøre noget for andre; noget, som giver mening. De gør det ikke, fordi de skal; men af glæde og til glæde – helt frivilligt. Ligesom mange af de ansatte ved kirkerne og på kirkegårdene passer deres arbejde med glæde og til glæde for mange mennesker.
Paulus sammenligner kirken med en krop, hvor hver del har sin funktion – øjet ser, hånden griber, og fødderne går. Tilsammen udgør de enkelte dele en helhed, der kun fungerer, når alle dele bidrager. Sådan er det også i vores folkekirke. Alle bidrager på hver deres måde, og frivilligheden gør det muligt at samle mange forskellige mennesker, der hver især bidrager med det, de hver især kan. Nogle bager, andre underviser, lytter eller organiserer. Ingen opgave er for lille eller for stor, og når alle bidrager, styrkes fællesskabet. Det er et smukt billede på, hvordan vi som kristne tjener hinanden med glæde.
Tænk på de mennesker, som gennem deres frivillige engagement har haft betydning i dit liv. Jeg kan se ansigter for mig og jeg husker navne, som har haft betydning for mig. Sikke en gave, og jeg har mange, som jeg skylder en stor tak. Tak for et frivilligt engagement af glæde og til glæde for os andre.
Jeg vil sige tak til kvinden for endnu en bolle i kirken og jeg er sikker på, at hun har givet sin bageopskrift videre til mange andre. Måske skal jeg også til at øve mig. Eller hjælpe med at følge børnene til minikonfirmand, eller være særlig opmærksom på nye ved kirkekaffen - eller noget helt tredje.
Tak for indsatsen til vores frivillige i folkekirken!
