Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2024
Nyheder

Tilmeld dig stiftsdagen 2024 

Nedtællingen til årets stiftsdag er i gang. Vi skal mødes lørdag den 2. marts på Haderslev Katedralskole, og der er nu åbent for tilmeldingen.


Hvert andet år holder Haderslev Stift en stiftsdag under temaet: Kirke SAMMEN. Det er for alle menighedsråd, præster, medarbejdere og frivillige, som i det daglige arbejder i folkekirken for at skabe gode rammer for fællesskabet og samhørigheden om forkyndelsen af evangeliet. 

Stiftsdag Kirke SAMMEN drejer sig om meningen med det, vi foretager os som frivillige og ansatte i folkekirken, og om hvordan vi bedst kan varetage vores opgaver. Derfor er det en oplagt mulighed for en fælles oplevelse for sognets menighedsråd og medarbejdere. 

Biskop Marianne Christiansen vil derfor opfordre menighedsrådene til at give medarbejderne mulighed for at deltage som en del af ansættelsen. 

Årets stiftsdag, fyldt med inspiration, samtale, fællessang, fællesspisning og fornøjelse finder i år sted lørdag 2. marts 2024 på Haderslev Katedralskole.

Du kan bl.a. møde journalist Iben Maria Zeuthen, som nogle vil kende fra DRs programmer ”Tal til mig” og brevkasseprogrammet ”Hvad ville Jesus have sagt?” 

Iben Maria Zeuthen vil fortælle sin egen historie om, hvad troen betyder for hende, og hvordan samtalen om tro kan gøres nærværende og vedkommende. Hun ser på folkekirkens potentiale, også i forhold til de yngre generationers behov og drømme. Om eftermiddagen er der et væld af spændende workshops, som du kan fordybe dig i.

Læs hele programmet ved at klikke her.

Tilmeld dig ved at klikke her.