Demenskor og fællessang i folkekirken

I efteråret satte DR fokus på demens med serien "Demenskoret", der viste, hvordan musikken kan finde vej ind til mennesker med demens, når ordene forsvinder. 

Også i folkekirken har man de seneste år haft stigende fokus på arbejdet med demensramte: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter udgav tidligere på året et idékatalog om demensvenlig kirke, ligesom det er muligt at blive certificeret som demensvenlig kirke. Rundt om i landets kirker bliver der desuden mange steder arbejdet på at oprette demenskor. 

LÆS, HVORDAN KIRKEN KAN BLIVE DEMENSVENLIG VED AT KLIKKE HER.

Musik lagres et andet sted

Demensvenlig fællessang og demenskor kan noget helt særligt, når det gælder om at skabe et inkluderende fællesrum for mennesker, der er syge med demens, fortæller Christine Toft Kristensen, der er organist og korleder ved Billund Kirke. 

- Nogle demensramte har slet ikke et sprog længere, men fordi musik lagres et andet sted i hjernen, kan minder nogle gange hentes frem ved at synge sange og salmer og lytte til musik. Det er meget specielt at opleve, hvordan nogle mennesker, som slet ikke har et sprog længere, kommer hen i kirken og får vækket sproget til live for en kort stund, når der er fællessang, siger Christine Toft Kristensen, der er medforfatter til bogen "Kirke med demensramte".

Hun bakkes op af forskning, der viser, at fællessang har en positiv effekt på helbred og livskvalitet hos mennesker med demens - dels fordi den musikalske hukommelse ofte er endog meget velbevaret hos mennesker ramt af demens, dels fordi sang er en inddragende, fleksibel og motiverende aktivitet, der er med til at fremme fællesskab, modvirke stress og stimulere hukommelser hos demensramte.

Christine Toft Kristensen opfordrer også til, at man spiller levende musik, og ikke kun afspiller musik fra en CD:

- Den gave og omsorg, der ligger i at opleve et repertoire, der finder sted lige her og nu, synes jeg, man skal tænkte over, siger Christine Toft Kristensen, der særligt husker en oplevelse med en gruppe mennesker ramt af demens, hvor hun spillede et stykke af Bach:

- Pludselig begyndte en af mændene at nynne, så alle blev helt stille. Det var enormt stærkt. Han havde lyttet til enormt meget klassisk musik i sit liv, og pludselig blev det igen vækket hos ham. De demensramte har masser af levet liv i sig, men kan ikke selv få det ud. Når musik på den måde åbner op for et rum, der vækker genklang -  det er noget af det allerfineste.

Et godt miks

Christine Toft Kristensen anbefaler, at man i forbindelse med et musikalsk, kirkeligt samvær med de, der er ramt af demens, vælger nogle kendte, klassiske salmer.

- Lige nu har vi med en generation at gøre, som kender mange salmer, men som regel er det en god ide at vælge sange og salmer, som er velkendte for de fleste. Det er også en god ide at synge første vers flere gange, så alle er med. Nogle salmer som f. eks. "I Østen stiger solen op" kan man godt synge flere vers af, men gør det i den rigtige rækkefølge, siger Christine Toft Kristensen.

Derudover pointerer hun, at det er vigtigt med et godt miks, når man vælger forløbets sange og salmer.

- Der skal være noget, som både er dur og mol. Nogle salmer kan være mere søvndyssende end andre, og fremmer hvile og afslapning. Andre salmer er hurtigere og animerer til aktivitet. Der skal være forskellige typer musik, så graden af vågenhed skifter. Og så skal man ikke vælge musik, der ligger for højt, for deltagerne har typisk ikke form til at gå stemmemæssigt højt op, forklarer Christine Toft Kristensen. 

Sansestimulering er også et vigtigt element i det musikalske fællesskab med mennesker, der er ramt af demens.

- Det taktile er vigtigt, for det kan være med til at understøtte ordene eller stemningen i de salmer, man synger. 

Det kan f. eks. foregå ved, at deltagerne sidder med et lille håndkors under "Hil dig, Frelser og Forsoner" eller et skumhjerte under "Nu takker alle Gud."

Sognegården er også for dementramte

I Broager Sogn blev organist og korleder Frederik Quintus Bak tidligere i år certificeret demenskorleder. I oktober indgik sognet sammen med LOF et samarbejde om et demenskor, hvor Frederik Quintus Bak er korleder. 

Over otte onsdag eftermiddage mødes deltagerne, der er ramt af demens og deres pårørende i sognegården for at synge i fællesskab med ligesindede. 

- Det er første gang vi prøver at lave et demenskor, men jeg synes, det går rigtig godt. Jeg oplever, at deltagerne lader til at få noget ud af det, der er god stemning blandt de pårørende og de demensramte, som udtrykker, at de har glædet sig til dagen. 

For Frederik Quintus Bak handler demenskoret om at give de demenssyge og deres pårørende øget livskvalitet og et menighedsfuldt samvær. 

- Jeg kan mærke, at de pårørende synes, det er rart at være i en ramme, hvor det ikke kun handler om sygdom, og hvor en anden har ansvaret for, hvad vi samles om. 

Han er ikke i tvivl om, hvorfor folkekirken skal facilitere aktiviteter som f.eks. et demenskor:

- Det er vigtigt, at kirken træder ind på demensområdet, for kirkens rum skal jo bruges så meget som muligt af menigheden. Det er også de dementramtes kirke og sognegård, så de skal også kunne finde et menighedsfuldt tilbud. Og så er der også den pointe, at når de demensramte for det svært, har de pårørende allerede været i kontakt med kirken, og ved, den er der, når det bliver svært.

Læs mere i bogen "Demenskor og fællessang - en manual" af Hanne Mette Ochsner Ridder, Hugo Jensen og Jens Anderson-Ingstrup. Bogen er netop udkommet på forlaget Klim.

LÆS OGSÅ: KIRKENS MØDE MED MENNESKER RAMT AF DEMENS VED AT KLIKKE HER.