Kirkens møde med mennesker ramt af demens

De udgør den gruppe, hvor medlemsprocenten i folkekirken er allerhøjest: De ældre. Det er den ene grund til at tale om, hvordan kirken kan opkvalificere sit arbejde med sognets ældre. Den anden er, over 95.000 danskere over 64 år lever med demens. I 2035 forventes tallet at stige til 134.000. 

Derfor lancerede Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV) tidligere i år online idekataloget "Kirke med ældre og demensramte", der skal give ideer og inspiration til arbejdet med målgruppen. 

FIND FUV'S IDEKATALOG VED AT KLIKKE HER.

Lisbeth Mannerup Nielsen er sognepræst i Aastrup Kirke på Falster, og så er hun gerontokonsulent i Lolland-Falster Stift. Det vil sige, at hun bl.a. hjælper sine kolleger, der ønsker inspiration og sparring omkring arbejdet med ældre i sognene, og kan etablere kontakt til kommunernes demenskoordinatorer- og konsulenter samt relevante foreninger og interesseorganisationer. 

Et af hendes fokuspunkter er at videreudvikle samarbejdet mellem kirker, kommuner og sundhedsvæsen, så de forskellige instanser kan inspirere og hjælpe hinanden med at drage omsorg for de svageste ældre. 

Ritualets trygge rytme

Lisbeth Mannerup Nielsen er derudover en del af arbejdsgruppen bag FUV-initiativet "Kirke med ældre og demensramte", og mener, folkekirken kan med sin faste liturgi, ritualer og rytme i kirkeåret noget særligt, når det kommer til omsorgen for den demensramte.

- Der er en genkendelighed i Fadervor og vores ritualer, som har en rytme og en repetition, som mange kender, siger Lisbeth Mannerup Nielsen, og giver et konkret eksempel fra en plejehjemsgudstjeneste:

- Pludselig ranker et menneske sig, der ellers har sidder helt foroverbøjet, og beder med på Fadervor eller synger med på en salme. Det åbner et vindue ind til noget, de kan genkende og gribe fat i. Det er meget rørende at opleve som præst.

Hun er ikke i tvivl om, at demensvenligt samvær er et kirkeligt anliggende.

- Jeg synes, folkekirken skal være der, hvor mennesket er. Et menneske med demens har også brug for den sjælesorg, kirken kan tilbyde, og høre, at man er favnet af Gud. Det har man også brug for at høre på kanten af livet, siger Lisbeth Mannerup Nielsen.

Målgruppen kender kirken

Hun peger på, at den ældre generation, hun møder i sit arbejde i dag, tilhører en gruppe, for hvem kirken og kirkerummet har spillet en stor rolle. 

- De kender til salmer og gudstjenestens elementer. Folkekirken kan tilbyde et rum, som de kender, og som har spillet en stor rolle i deres liv. I kirken kan de opleve igen at være en del af det fællesskab, som kirken og menigheden kan være, forklarer Lisbeth Mannerup Nielsen og understreger folkekirkens lange tradition for at skabe fællesskaber:

- Kirken har et menneskesyn, vi har brug for at høre, både som mennesker med demens og pårørende til nærtstående, der har en demenssygdom. Vi er alle sammen om, at livet er sårbart. I kirken bliver vi mindet om, at vi altid er favnet af Guds kærlighed, og aldrig er alene. Der er altid en, der bærer med. 

LÆS MERE: GUDSTJENESTE PÅ DEMENSPLEJEHJEMMET VED AT KLIKKE HER.