Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2024
Nyheder

Tre kunstværker til kirkeårets højtider

Folkekirken er rig på mærkedage og højtider. Sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsen giver et indblik i tre kunstværker, der hver især markerer nogle af kirkens særlige højtider. 

Laila Westergaard

Billedhugger Laila Westergaard har udsmykket Gødstrup Hospitalskirke i Viborg Stift, der bl.a. tæller altertavlen her. Manden på billedet nederst til venstre for alteret, der læner sig op af det, er i øvrigt Laila Westergaards bror, Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift. Foto: Egil Hvid-Olsen. 

- Laila Westergaards altertavle i Gødstrup Hospitalskirke er fra 2021, og er et vrimlebillede med en masse forskellige motiver, som forholder sig til nogle af Bibelens tekster og historier. Det hele er blandet ind i hinanden - på den måde viser værket flere af kirkeårets højtider, forklarer forfatter og sognepræst i Bryndum-Nebel Pastorat i Ribe Stift, Egil Hvid-Olsen. 

Han er aktuel med bogen "Opstand og Opstandelse - moderne kunst i danske kirker", der netop er udkommet på forlaget Læselyst.

- Vi ser bl.a. en gravid kvinde, der kan være Jomfru Maria. Tæt på hende ser man en af hyrderne stå med det lille Jesus-barn. Til højre i billedet ser vi igen Jesus-barnet og Jomfru Maria, så der har vi motiverne, der kredser om julen, forklarer Egil Hvid-Olsen.

Også påsken er afbilledet i billedet, bl.a. i form af korsnedtagelsen i midten af billedet.

- Vi ser Jesus bliver taget ned af korset. Og længere oppe til højre i billedet bliver han løftet op. I samme område af billedet gentager det samme ansigt sig tre gange, hvilket kan tolkes som et symbol på himmelfarten - eller på treenigheden, siger Egil Hvid-Olsen.

Et værk til hospitalet

Om værkets fortolkning af de bibelske tekster siger Egil Hvid-Olsen:

- Laila Westergaard viser i sit værk, at de bibelske tekster også den dag i dag har betydning for alle, når hun gengiver helt almindelige mennesker i billedet. Evangeliet bliver aktuelt for dem, der sidder og kigger på altertavlen. Bibelens tekster taler ind i den enkeltes beskuers liv, og bliver dermed også en hjælp til den, hvis liv ikke fungerer særlig godt lige i øjeblikket, f. eks. som pårørende eller indlagt på hospitalet. 

Netop det, at Gødstrup Hospitalskirke danner ramme om kunstværket ser Egil Hvid-Olsen henvisninger til flere steder:

- Helt ude i højre side ser vi en kvinde med foldede hænder, der er gået lidt i stykker. Hun er med vilje tegnet forkert, så hænderne er knuste. Det er en anerkendelse af, at lidelsen er voldsom. At det er med god grund, man folder hænderne, når man beder. 

På alterbilledet er der også afbilledet både sørgende og døde mennesker, bl.a. ved korset over tværbjælken, hvor hænder prøver at favne ansigter, der river sig løs. 

- Det er fordi, det er døde sjæle. På den anden side af korset er der en masse måger, der skriger i hovedet på en mand, som forestiller Job, der jo mister alt. Laila Westergaard tager fat i prøvelser, sorg og død i sit værk, også i den spire, der kravler hele vejen op af alterbordet og lidt ind i korset. Det er en trodsig livsspire, der symboliserer, at på trods af døden på korset sejrer livet, forklarer Egil Hvid-Olsen.

Alice Ravnholt

Det tætte mørke i graven står i kontrast til den lysende sol, som står op i baggrunden i Alice Ravnholts altermaleri i Ølstrup Kirke. Foto: Eigil Hvid-Olsen. 

Modsat mange andre kirkekunstværker er altermaleriet i Ølstrup Kirke ikke malet af en stor, etableret kunstner. Den skriver sig dermed ind i traditionen for den såkaldte almuekunst, som var meget udbredt i 1600-, 1700- og 1800-tallet. Dengang var midlerne i landsbykirkerne små, så man måtte forhandle med de lokale håndværkere om en løsning.

Baggrunden for den lokale hobbykunstner Alice Ravnholts billede "Kvinderne ved graven" er dog en anden. Da kirkens gamle altertavle af Emil Nolde blev stjålet, spurgte præsten og graveren Alice Ravnholt, om hun ikke ville lave en midlertidig altertavle.

- Maleriet har et både simpelt og naivt udtryk, og dog er det forbløffende symbolmættet. Scenen er sat til påskemorgen, hvor kvinderne kommer ud for at salve Jesu legeme og opdager - til stor opstandelse - at graven er tom, fortæller Egil Hvid-Olsen.

Han er særlig glad den måde, Alice Ravnholt knytter opstandelsen til noget helt lokalt.

- Hun binder fortællingen til det lokale for at minde om, at selvom Jesus levede i Palæstina, har evangeliet stadig en betydning for os - bare tusind år senere et andet sted. Den bagerste kvinde holder en jydepotte, en krukke af brændt ler, som man lavede om vinteren og solgte på markeder i Vestjylland. Kvinderne står foran en grav, der ikke er en gravhule, men en gammel bronzealdergrav, som man kan besøge øst for Ølstrup, forklarer Egil Hvid-Olsen.

Masser af symbolik

I billedet ses også Jesus' ligklæde ligger henslængt på jorden i forgrunden af maleriet, der, hvor han har forladt graven. Det symboliserer Kristi opstandelse. 

- Det hvide klæde ligner en lysende sti, som måske kan henvise til, at Jesus beskriver sig selv som en vej, siger Egil Hvid-Olsen.

En flok hvide sommerfugle flakser ud ad graven i en bevægelse, der modsvarer ligklædet.

- Hvor ligklædet beretter om Jesu opstandelse, peger sommerfuglene frem mod menneskets opstandelse. Fra gammel tid har sommerfuglen været et opstandelsessymbol, idet dens tre stadier har hver sin betydning: Larven henviser til livet, puppen til døden og sommerfuglen til opstandelsen og det evige liv, siger Egil Hvid-Olsen.

En sjov detalje er rødhalsen i en rede af tornegrene i nederste højre hjørne. Den henviser til Selma Lagerlöfs kristuslegende om rødhalsen, hvor fuglen trækker en af tornene ud af Jesu tornekrone. En dråbe blod rammer dens hals, så den farves rød.

Bjarke Regn Svendsen

Den nyrealistiske maler Bjarke Regn Svendsen skabte i 2013 kunstværket "Trøsteren" til Lyne Kirke. Foto: modernekirkekunst.dk

I Lyne Kirke i Vestjylland hænger et værk af den autodidakte kunstner Bjarke Regn Svendsen, der har studeret teologi og kunsthistorie på Århus Universitet. Værket viser skyggen af et naturtro kors, der danner baggrunden på en slidt og skramlet container.

- Det specielle ved kristendommen er, at det ikke er de riges religion. Jesus bliver født i en stald og dør som en forbryder. Med det markerer Gud fra starten, at denne religion gælder alle. Derfor er der ikke noget kønt over Bjarke Regn Svendsens billede. Det er bevidst grimt, siger Egil Hvid-Olsen.

- Vi ser korsskyggen, der falder lidt skævt ind for at sige, der også er plads til det skæve. Med lidt fantasi er der også to kors på hver side af det centrale, for man kan se to skygger, der udgør hver sin opretstående bjælke i de to røveres kors. Over dem falder det centrale kors’ tværbjælke, så der dannes tre kors i alt”. 

I billedet ser vi også et håndtag, et nøglehul, en lås og en lille åbning i form af noget, der kan tolkes som en låge til højre i billedet, der kunne symbolisere gravhulen. Værket i sig selv er en henvisning til påsken, hvor dramaet om Jesus sidste dage udspiller sig.

- Jeg fremhæver Bjarke Regn Svendsens værk, fordi det er nytænkning og et meget nutidigt værk. Tanken om, at det guddommelige findes i det fattige og det ringe er sådan set ikke ny. Robert Jakobsen lavede f. eks. en altervæg i Hjerting Kirke af gammel skrot fra Esbjerg Havn. Men Bjarke Regn Svendsen giver et godt bud på, hvordan det kan skildres i værket her.

Du kan læse mere om kirkekunstens betydning i sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens bog "Opstand og Opstandelse - moderne kunst i danske kirker", der netop er udkommet på forlaget Læselyst.