Nyt arrangement: Sangens Dag
Sammen med Ribe Stift byder Haderslev Stift velkommen til ny inspirationsdag for alle med fokus på sange fra salme- og højskolesangbogen.
Lørdag 13. april kl. 9.30-16.30 inviterer Ribe og Haderslev Stifter til Sangens Dag i Billund Kirke - en ny inspirationsdag med sange fra salme- og højskolesangbogen.
Arrangementet er for alle med interesse for dagens program.
Læs program ved at klikke her.
- Jeg synes, at det er spændende at kunne præsentere deltagerne for fællessangen som fænomen - lige fra et indblik i digterens og komponistens kreative proces til en refleksion over fællessangens indvirkning på den syngende, siger Christine Toft Kristensen, der er korleder og organist i Grene Sogn.
Hun håber, at deltagerne får lært nogle nye sange og salmer, får kendskab til sangenes baggrund ved at møde komponister og digtere, og i det hele taget får udfoldet fællessangens væsen og betydning.