Ny præst i Sct. Nicolai Kirke i Kolding

Ole Witte Madsen er gift med Marie Louise, som til dagligt arbejder på UC Syd i Esbjerg, og sammen har parret tre døtre; Elisabeth på 17 år, Josephine på 16 år og Benedict på 4 år. 

Siden 2013 har Ole Witte Madsen været kirkebogsførende sognepræst i Ribe Domprovsti, nærmere bestemt i landpastoratet Vilslev-Hunderup Pastorat, der i 2017 blev lagt sammen med Jernved-Hjortlund Pastorat til Kongeåpastoratet.

Hvorfor blev du præst?
- Mit ønske om at blive præst går tilbage til 7. klasse, hvor jeg gik til konfirmationsforberedelse hos Anna Grethe Christensen, som var sognepræst i Aal Kirke ved Oksbøl. Igennem det forløb fik jeg styrket min interesse for at arbejde mere med kristendom, både som personlig tro og som akademisk fag. Blandt andet blev jeg vældigt optaget af et citat på Aal Kirkes prædikestol, hvor der på latin stod ’Ego sum via veritas et vita’ (Jeg er vejen, sandheden og livet). Det blev mit konfirmationsord. I år er det 25 år siden, jeg blev konfirmeret, og jeg er endnu ikke færdig med at kontemplere og reflektere over dét ene bibelcitat.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
- Jeg vil gerne være en sognepræst, der kan rumme enhver, jeg møder på min vej; jeg vil gerne møde folk, hvor de er, og jeg sætter en ære i at fortolke og forkynde evangeliet, så det bliver livsnær og relevant. For mig at se er der virkelig behov for kristendommens budskaber i al deres mangfoldige taler til mennesket af i dag.

Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
- Det er en udfordring ikke at blive en mismodig tilskuer uden håb, når man beskuer verden fra dens værste sider. Kirke og kristendom rummer budskaber om håb i en krigs- og kriseplaget syndsyg verden med klimakatastrofer. Håbet står dog som et trøstende og opmuntrende lys, der skinner, selvom mørket falder på os indefra eller udefra, fysisk eller åndeligt.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Der er meget, vi kan gøre som mennesker under Guds nåde, og altid bør vi se hinanden som belyste og oplyste af evangeliets skin og skær. Især børn og unge har brug for at høre håbets røst i en verden, der skriger om rædsler. De sociale medier er et asocialt eksperiment med unges mentale helbred. Disse medier giver fri og ukritisk adgang til de værste sider af menneskeheden; derfor skal kirken være en stemme til troens trøst og sjælens opmuntring hos de unge og for dem. Vi skal sige noget, som de har brug for at høre igen og igen: De er elskede, de er tilgivede og de er livet værd.

Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- Salmesangskatten er en vældig kilde med frisk og læskende vand, som man kan øse af til trøst og opmuntring. En af de salmer, jeg holder særligt af, er Lina Sandell-Bergs ’Ingen er så tryg i fare’, der understreger Gud som vores kærlige Far, der rummer og griber og aldrig bliver omsorgstræt. 

- En anden og nyere salme er Lisbeth Smedegaard Andersens ’Du fødtes på jord’, der kobler vores liv sammen med Jesus’ liv, og der lægges fint vægt på dåb og nadver som der, hvor vi modtager Herrens velsignelse til at leve det liv, vi nu engang skal på denne jord. Vers 6 sender os fra kirken med håb ud i verden:

”Så beder vi: Giv
os mod til at leve et menneskeliv,
at vokse i kærlighed, folde os ud,
til alt bliver ét i en lovsang til Gud,
som sendte sit Ord
i dig her til jord.”

Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
- På den måde gør Smedegaards salme dét, som vi også kan læse og lære i Bibelen: At Gud samler os i kirken til trøst og opmuntring - for så at sende os ud igen for (med Hans velsignelse) at leve i næstekærlighed iblandt fjender og venner. 

- Det vil føre for vidt at opliste alle de gode steder i Bibelen, men ét er Johannesevangeliet 3,16, der kaldes ”Den lille Bibel”, fordi sætningen så fint opsummerer Guds ærinde og formålet med, at Jesus kom til jorden: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” 

- Den verden, Gud skabte ud af kærlighed, er rigtig nok faldet langt væk fra Hans plan og ønske, men Gud ser stadig med kærlige øjne på sit skabervæk og sine skabninger. Uanset, hvor galt det står til i verden og i vores relationer med os selv og hinanden, er vi nu engang skabt af, i og til kærlighed. Det må vi altid forkynde til trøst og opmuntring – og det må vi tage på os ud i hverdagens daglige trummerum. Derfor er et andet vigtigt sted i Bibelen dér, hvor Jesus lærer, at alting står og falder med vores kærlighed til Gud og til vores næste.

Hvilken bog ligger på dit natbord?
- På mit natbord ligger lige nu Gideonitternes lille udgave af Det Nye Testamente samt Iliaden af Homer. Iliaden er en klassiker, der (også) kræver fordybelse. Allerede på de første sider lærer man noget om mandeidealer, idet den mægtige kriger Akilleus bryder grædende sammen, fordi han bliver hånet og mobbet. Der er en verden til forskel mellem Det Nye Testamente og Iliaden, men begge handler dog om at blive og at være menneske og som sådan tage sit kors, ansvar, liv, lidelse og velsignelse på sig. Og dét er noget, man aldrig helt bliver færdig med at reflektere over.