Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2024
Nyheder

Ny præst for det tyske mindretal i Haderslev

57-årige Bettina Sender flytter med sin mand fra Tøstrup i Sydslesvig til Haderslev, hvor hun er ny præst for den tyske del af menigheden.

Gudstjeneste

Domprovst Torben Hjul Andersen og menighedsrådet kunne i januar byde velkommen til Domsognets og Gl. Haderslev sogns nye præst for den tyske del af menigheden, Bettina Sender. Det skete ved en festlig indsættelsesgudstjeneste i Domkirken, der både foregik på dansk og tysk. 

Hvorfor blev du præst?
- Jeg blev begejstret for livet i sognet og gudstjenesten fra en meget tidlig alder. Min store passion er i det hele taget fællesskabet med Gud - grunden til al eksistens - og de mennesker, vi er betroet hinanden.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
- Jeg vil gerne være den, jeg er: Åben for alle og alt, med mulighed for at følge folks forskellige livshistorier, og være en ledsager på livets vej. Jeg vil gerne være med til at sikre, at mennesker har en kilde til trøst, håb og styrke i kirken.

Hvad anser du for at være den største udfordring ved at være menneske i dag?
- At tage sig selv seriøst, så man kan handle ansvarligt og give andre mulighed for at vende sig mod en. Og ikke tage sig selv FOR seriøst, ved at give plads til alle dem omkring sig, der gerne vil være en del af ens liv.

Hvad synes du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Folkekirken skal vise en retning til livet, og kirken være et sted, man altid kan gå hen og have et helle, uanset hvem man er. Kirken har, som en mor eller far, den opgave at tage imod og støtte alle sognebørn, uanset baggrund. Og vise vejen til tilgivelse, fred og kærlighed.

Hvilken salme holder du særligt af?
- Jeg elsker Händels Messias "For et barn er født os". Jeg har selv sunget den i kor, og den har stor kraft i sig. Jeg er også glad for den tyske visesanger Reinhard Mey. At synge er i det hele taget en god måde at trodse livets modgang.

Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Das Fündbüro der verlorenen Träume af Helen Fancis Paris.