Gunilla Rønnow stopper som stiftets kgl. bygningsinspektør
Efter at have beskæftiget sig med landets byggede kulturarv og en lang række kirkesager for stort set alle landets stifter i en menneskealder, stopper Gunilla Rønnow per 1. maj som Haderslev Stifts kgl. bygningsinspektør.
Gunilla Rønnow meldte sig under sin studietid i 60erne til et sommerkursus i opmåling og restaurering, hvor hun traf sin mand, arkitekt Karsten Rønnow. Siden har parret i en menneskealder dannet parløb i arbejdet med den byggede kulturarv.
Per 1. maj får stiftet ny kgl. bygningsinspektør, når Jacob Ingvartsen fra Nøhr & Sigsgaard Arkitekter skal varetage opgaven som kirkekonsulent for Ribe og Haderslev Stifter.
LÆS ARTIKEL OM STIFTETS NYE BYGNINGSINSPEKTØR HER
Det betyder også, at Gunilla Rønnow fra Rønnow Arkitekter A/S stopper som stiftets kgl. bygningsinspektør efter en årrække.
Rønnow Arkitekter A/S har haft kontrakt som kgl. bygningsinspektør siden 1982, og har virket under 16 biskopper.
- Først var det min mand, Karsten Rønnow, som havde titlen, derefter mig selv og nu varetager Camilla Løntoft Nybye opgaven for Inspektorat 1, siger Gunilla Rønnow.
Til stede i næsten alle stifter
De første mange år omfattede kirkerådgivningen for Rønnow Arkitekter A/S Roskilde, Lolland-Falster og Fyns Stifter.
Da EU´s tjenesteydelsesdirektiv trådte i kraft i 1993, blev staten pålagt at måtte udbyde kontrakterne hvert 4. år. Med de herefter skiftende kontrakter har Rønnow Arkitekter A/S også rådgivet stifterne i Ribe, Helsingør, Haderslev og Viborg, samt uformelt i Aarhus Stift, fordi den derværende kgl. bygningsinspektør var inhabil i mange sager.
- Den nuværende kontrakt, der begynder per 1. maj 2024, indeholder kirkerådgivningen i Helsingør, København og Lolland-Falster Stifter. Så det er faktisk kun Aalborg Stift, vi mangler at virke i, forklarer Gunilla Rønnow, hvis tegnestue også har været med til at restaurere kirker i Grønland.
Et stort privilegium
I de første mange år var det Gunilla Rønnows mand, Karsten Rønnow, som var primus motor i arbejdet med kirkerne, mens Gunilla Rønnow i samarbejde med tegnestuens medarbejderne primært tog sig af de verdslige bygninger.
Med tiden blev Gunilla Rønnow involveret i arbejdet med kirkerne, som hun ser tilbage på med stor glæde.
- Jeg har været meget glad for variationen i opgaverne, der har budt på alt fra store istandsættelsesarbejder, mindre vedligeholdelsesopgaver, forandringsopgaver, nybyggerier og plansager, fortæller hun.
- Overordnet set ser jeg det som et stort privilegium at arbejde med en så værdifuld bygningsmasse, som de danske kirker udgør. Jeg tror ikke, at man nogen steder i verden finder så stor en mængede middelalderbygninger, som er intakte, vel vedligeholdte og stadig i brug til deres oprindelige formål.
Et godt og tillidsfuldt samarbejde
For Gunilla Rønnow er det fagligt særlige ved at arbejde som kgl. bygningsinspektør, at bevarelsen af den danske kulturarv er vigtig – samtidigt med at de kirkelige handlinger og aktiviteter skal have bedst mulige vilkår.
- Noget, der også gør det særligt at virke som kgl. bygningsinspektør, er det gode og tillidsfulde samarbejde, som man altid finder i det kirkelige ”landskab”. Nærmest selvfølgelig med stifterne, men også engagerede menighedsråd, provstier og øvrige konsulenter, der medvirker til, at arbejdet er en glæde hver dag. Ikke mindst konsulentrunderne er noget, jeg ser tilbage på med stor glæde og taknemlighed.
Slipper ikke kirkerne helt
Hvad har været mest udfordrede i din tid som kgl. bygningsinspektør?
- De sager, der har været mest udfordrende, har været de heldigvis få sager, som går ud på at ændre en kirke fuldstændigt. Det er klart, at folkekirken skal følge med tiden. Der er f.eks. ofte behov for at skabe plads til nye aktiviteter, at få en bredere midtergang, og at gennemføre forbedringer for handicappede. Der kan findes løsninger på mange behov og ønsker om forandring, også at tilføje ny kunst. Det, der gør ondt helt ind i sjælen, er når der er vidtgående ønske om at omkalfatre hele kirkerummet, at fjerne værdifuldt historisk inventer; at ødelægge den lange fortælling om mange generationers brug af kirken, fortæller Gunilla Rønnow.
- På planområdet kan det være vanskeligt at vurdere sager om kirkeomgivelserne. De fleste landsbykirker ligger meget smukt placeret i landskabet, og det gælder om at balancere hensynet til kirkernes omgivelser med behovet for udvikling af de byer, som de er knyttet til, og til den nødvendige grønne omstilling.
Med hensyn til fremtiden, ligger det ikke helt fast, hvordan den vil forme sig for Gunilla Rønnow.
- Jeg vil fortsat stå til rådighed for tegnestuen, især for den nuværende kgl. bygningsinspektør Camilla Løntoft Nybye, i den udstrækning der er brug for det. Jeg er også et forbindelsesled bagud i tiden, fordi jeg kender de fleste opgaver, som tegnestuen har arbejdet med fra 1970 og til for få år siden.
Gunilla Rønnow forventer dog at få mere tid til familie, venner og andre fritidsinteresser, og så glæder hun sig til at bruge tiden på sit og Karsten Rønnow fritidslandbrug, hvor hun selv dyrker frugt og grøntsager.
