Fra kosmetolog til sognepræst

Per 1. august tiltræder Maria Snejbjerg Louring Poulsen som ny præst i Nikolaj Pastorat i Vejle, der deles i to, når det nye kirkeår begynder. Hun er 34 år, gift med Christian, som hun har to drenge med - Zachary på seks år og Charlie på tre år.

Maria Snejbjerg Louring Poulsen har siden december 2024 været konstitueret sognepræst i Hendriksholm Pastorat i Rødovre, samt vikarpræst i Natkirken, Vor Frue Kirke.

Hvorfor blev du præst?
- Det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive præst. Mit ønske i teenageårene var at blive kosmetolog, og det blev jeg. Men til min store overraskelse blev min sjælesørgeriske interesse vakt i mit arbejde som kosmetolog og barber. Når døren til behandlingsrummet blev lukket og behandlingen startede, åbnede der sig et fortroligt rum. Et rum, hvor jeg, udover at være behandler, var et lyttende øre. Den erkendelse blev det første skridt mod teologistudiet og præstegerningen.

- Jeg kommer ikke ud af en præstefamilie, og min familie gik ikke kirke, men vi har altid været meget traditionsbundne og de kristne højtider har fyldt i vores hjem, så kristendommen har aldrig været mig fremmed. Jeg har altid vidst, at jeg var kristen, og når jeg tænker tilbage, har jeg altid forbundet kirken med noget trygt og et sikkert fundament i hårde tider. Et fundament som jeg gerne vil være med til at støtte op om og bygge videre på.

Hvilken slags præst vil du gerne være?
- En favnende og lyttende præst. En præst, som gør sig umage. En præst, der er med til at række ud til hele sognet, vise at kirken er for alle og derved være med til at gøre tærsklen mellem dem og kirken lav. Og så jeg glæder mig til at være en del af lokalsamfundet og være til stede i og for sognet.

Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
- Helt sikkert den utilstrækkelighedsfølelse, som desværre fylder meget i vores samfund i dag. ”Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok” er blevet vor tids motto, og med det motto kan vi ikke andet end føle os utilstrækkelige og blive indkroget i os selv. Der mister vi evnen til at se verdenen omkring os og vores medmennesker, og vi kan ikke andet end føle os alene.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- At turde tale mod samfundets trend, målestokke og kassetænkning, og så gøre det i et forståeligt sprog. At vide, at man har Guds nåde, er befriende og trøstende for mennesket, men kun, hvis man ved, hvad det betyder. For ikke alle kirkeord giver mening i sig selv, og her mener jeg, at kirken, og ikke mindst præsten, har et ansvar for at oversætte disse.

Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- Jeg er glad for nyere salmer. Jeg synes dog ikke, de kan stå alene, men de formår ofte at sætte nye og tidssvarende ord på kristendommen.

- Det mener jeg for eksempel, at salme 829 "Opstandelsen er lige her" formår ved at tale nutidigt om opstandelsen og dens betydning. Salmen beskriver den opstandelse, som finder sted i alle menneskers liv på forskellige tider og måder.

Derudover er jeg særligt glad for salme 29 "Spænd over os det himmelsejl", der enkelt udfolder og forklarer trosbekendelsen på fineste vis. 

Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
- Jeg finder salme 23 i salmernes bog utrolig smuk. Den fortæller på en poetisk måde om Guds omsorg for mennesket. Uanset, hvor vanskeligt eller fantastisk livet er, så er Guds kærlighed og omsorg der altid. Det er en kæmpe trøst at kunne læne sig ind i.

Hvilken bog ligger der på dit natbord?
- Jeg har faktisk intet natbord, og derfor heller ikke en bog på det. Mine børn er små, derfor består min aftenlæsning af børnebøger om dyr, klima og natur, da de er meget optaget af dette. Men når jeg kan sidde selv med en bog, nyder jeg at læse bøger af blandt andre Christian Hjortkjær og Svend Brinkmann samt værker af og om Grundtvig, og så lytter jeg rigtig meget til podcast.