Folkekirken får stærkt redskab til at nå klimamål
Folkekirken har fået lavet den hidtil største danske klimaundersøgelse af sin art for at stå stærkere i bidraget til samfundets grønne omstilling.
Tidligere kordegn Flemming Nissen på Simon Peter Kirkens tag ved de solceller, som sørger for ca. halvdelen af kirkens strøm. Foto: Michael Tungelund.
Mindre CO2-udledning og mere biodiversitet. Det er folkekirkens mål, når den som samlet organisation arbejder for at passe bedre på vores jord og bidrage til Folketingets mål om en CO2-reduction på 70% i 2030.
Men for at vide hvilken vej man skal gå, når man vil bidrage til samfundets grønne omstilling, må man kende sit udgangspunkt – og sine største klimasyndere og reduktionspotentiale. Derfor har folkekirken netop afsluttet den hidtil største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation, hvor det er blevet kortlagt, hvordan folkekirken kan nedbringe CO2-udledningen og øge biodiversiteten.
SE RESULTATERNE AF KORTLÆGNING HER
Kortlægningen giver både et samlet overblik over hele folkekirkens klimaaftryk og for mere end 1700 selvstændige enheder. Men den kan også bruges til at måle effekten af folkekirkens arbejde med grøn omstilling.
Og det er vigtigt for samfundets samlede grønne omstilling. Folkekirken er nemlig landets største civilsamfundsorganisation og tredje største jordbesidder. Den forvalter over 4000 bygninger og mere end 2000 kirkegårde fordelt over 11.000 hektar jord.
LÆS MERE: Folkekirkens Grønne Omstilling
Stærkt udgangspunkt for at nå nationale klimamål
Derfor er kortlægningen ikke blot en rapport, men også et arbejdsredskab til det lokale arbejde med den grønne omstilling. Og Peter Birch, der er biskop i Helsingør, håber på, at undersøgelsen netop kan motivere lokalt.
- Bevidstheden om, at det her er et fælles projekt, hvor vi alle bærer med, er et vigtigt perspektiv at have med. Også når man som kirketjener indkøber nye LED-pærer eller sorterer et lille stykke plastik for sig og måske en gang imellem kan tænke, at det vist ikke rigtigt betyder noget, hvad man gør i de små lokale enheder. Men en af folkekirkens styrker er, at den er stor, den er meget bredt forankret folkeligt og geografisk, og den er forvalter af vigtige ressourcer. Derfor håber jeg, kortlægningens resultater og anbefalinger er noget, menighedsrådene, medarbejderne og resten af folkekirken vil tage til sig og arbejde med på, siger Peter Birch, der også er formand for Folkekirkens Grønne Omstilling.
Den landsdækkende kortlægning af folkekirkens samlede klimaaftryk og biodiversiteten på alle landets kirkegårde glæder også by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin
- Det er den største kortlægning af sin art herhjemme, og resultaterne giver folkekirken, med alle dens bygninger og jorder over hele landet, et stærkt udgangspunkt for at bidrage til at nå de nationale klimamål i 2030, siger han.
LÆS MERE: Folkekirkens jorde kortlagt for første gang
En ekstra overvejelse
Når man kigger på CO2-udledninger, inddeler man dem i tre forskellige typer. Hvor CO2-udledningen fra energiforbruget kaldes scope 1- og 2-udledninger, kaldes CO2-udledningen fra alle andre forbrug for scope 3-udledninger.
I 2022 var folkekirkens scope 3-udledninger fem gange større end CO2-udledningen fra scope 1 og 2 tilsammen. Det skyldes især istandsættelse og vedligehold af bygninger, køb af inventar m.v., som står for 60% af disse udledninger.
Folketingets nationale klimamål omfatter ikke scope 3-udledninger, men der er alligevel mere end almindelig god grund til at tænke scope 3 med i handlingsplanen for grøn energi. Derfor gives der i rapporten, som Provice har lavet for Folkekirkens Grønne Omstilling, også bud på, hvad lokale kirker kan overveje for at nedbringe udledningen i scope 3.
Uanset om indkøb handler om hårde hvidevarer, bygningsrenovering eller mødeforplejning, er det altid relevant at overveje, om forbruget er nødvendigt, om genbrug er muligt, og om andre løsninger belaster klimaet mindre.
