Haderslev Stifts kirkehistorie frem til 1936
Søren Wogensens rapport fra studieorlov.
I månederne maj, juni og juli 2021 havde jeg studieorlov med henblik på studier af Haderslev Stifts kirkehistorie frem til 1936 i anledning af, at det i 2022 er 100 år siden, at Haderslev Stift blev oprettet. Haderslev Stift er et produkt af 1. Verdenskrig og Genforeningen.
Genforeningen betød, at provstierne Tønder, Tørninglen, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev, der hidtil havde været en del af Slesvig Stift, kom til at ligge nord for den nye afstemningsgrænse, og mens provstierne Tønder og Tørninglen blev lagt til Ribe Stift, kom provstierne Aabenraa, Sønderborg og Haderslev til at udgøre den sønderjyske del af det nye Haderslev Stift, der også kom til at bestå af en nørrejysk del, efter at nogle jyske stiftsgrænser blev flyttet, således at dele af Ribe Stift samt dele af Aarhus Stift kom med til Haderslev Stift.
Alt dette skete på baggrund af et komplekst lovgivningsarbejde, der
skulle sikre, at de sønderjyske landsdele blev knyttet til kongeriget Danmark, samt at den sønderjyske landskirke blev inkorporeret i den danske folkekirke.