Gruppesupervision for sognepræster
Ingeborg Kastbergs rapport fra studieorlov om kortlægning, organisering, teori og praksis.
Oplæg til Best Practice for supervision i stifterne.
Ingeborg Kastberg skriver bl.a. i sin indledning:
Supervision er refleksion sammen med en supervisor over sin egen, faglige praksis. Den sker ved at man, i et fortroligt rum, kan drøfte det man er fagligt optaget af og mangler andres blik på. I flere fag, hvor supervision findes, betragtes den som et nødvendigt fagligt greb til dels retrospektivt at diskutere hvordan en samtale eller hændelse er forløbet, dels progressivt at bevare et højt fagligt niveau.
Pastoral supervision er den specifikke betegnelse, når det er præster, der deltager, og en præst og uddannet supervisor i Folkekirken der leder en supervisionsgruppe og/eller har individuelle samtaler med en præst. I sin form og metode kan en supervisionssamtale mellem supervisor og supervisand ligne en sjælesorgssamtale mellem præst og konfident.
Pastoral supervision eksisterer i 2022 i danske stifter i forskellig form og med forskelligt aktivitetsniveau. Denne rapport søger at afdække status for gruppesupervision for sognepræster i dag, og kortlægge situationen i stifterne (antal supervisionsgrupper, antal uddannede supervisorer i embede, koordinering af supervision) – en oversigt findes i afsn.6. Alle tal oplyst i rapporten er fra 2021.
Rapporten er blevet til på opfordring af biskop og domprovst i Haderslev stift, og er resultatet af en studieorlov jan-marts 2022. Den er tænkt til at give overblik og danne baggrund for refleksion i stifterne over hvordan supervision kan bidrage til at fastholde præster i embede, medvirke til fortsat kompetenceudvikling og glæde i arbejdet, samt så vidt muligt undgå og forebygge langvarige sygemeldinger som følge af høje følelsesmæssige belastninger i arbejdet som præst.
Håbet er, at den kan være til inspiration for biskopper, provster og stifternes arbejdsmiljøorganisationer og tjene til brug for planlægning og implementering af supervision i stifterne, så denne arbejdsmetode for præster systematiseres og anvendes i højere grad end nu.
Rapporten kan læses på to måder: Ønsker man at koncentrere sig om fakta vedr. supervision i folkekirken, grundbegreber, organisering og økonomi, læses afsnit 1-6 (s.3-10) og 10-11 (s.17-24).
Ønsker man også indblik i begreber og teorier bag supervision som arbejdsmetode og et særligt blik på supervision i relation til NY PRÆST, medtages afsnittene 7-9 (s.10-17).
