Eva Holm Riis

Den 26. januar var jeg blevet bestilt til at holde et foredrag for primært præster om Martin Luthers 95 teser i Tårnborg i Ribe. Det var som led i række af foredrag af forskellige teologer om Luthers reformatoriske skrifter, som også jeg har fulgt. Den første måned gik med at læse til og skrive dette foredrag, som kom til at handle om den historiske baggrund for afladshandelen i den katolske kirke og Luthers teologiske udvikling med henblik på spørgsmålet om, hvor han er i 1517, da afladsteserne udkommer. Har han endnu gjort sin ”reformatoriske opdagelse”, når han nu fremhæver bodens og dens sakramente som noget altafgørende for frelsen, som han jo gør i sine teser?

Efter et veloverstået foredrag fortsatte jeg en kirkehistorisk læsning med undersøgelse af den historiske baggrund for den katolske kirkes 7 sakramenter med særlig fokus på bodens sakramente. Det forekommer mig at være et paradoks, at det, der er så altafgørende for Luther i hans frelseforståelse, nemlig boden eller skriftemålet, ender med at blive afskaffet som sakramente i Den lutherske Kirke.

Litteratur i forbindelse med denne del af min orlov:

• Martin Luther: 95 teser, Credo forlag, København 1982
• ”Om kirkens babyloniske fangenskab”, Credo Forlag, København 1982
• Sekundærlitteratur til ”95 teser”, bl.a. forordet af Torben Christensen, Credo 1982
• Heinz Schilling: Martin Luther „Rebel i en opbrudstid”, Kristelig dagbladsforlag 2014.
• Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie, Anis 1997
• Heinrich Denzinger: Enchiridion Symbolorum: A Compendium of Creeds, Definitions, and Declarations of the Catholic Church.

Andet afsnit af min orlov udgjorde som nævnt en rejse til Israel. Det var en rejse sammen med min mand på 7 dage, hvor vi også havde vores tre teenagedrenge med. Egentlig havde vi tænkt på Rom, men det var ligesom ikke langt nok væk for os, nu hvor vi endelig havde godt med tid til at forberede en studieorienteret rejse.

Jeg har ikke været i Israel før og glædede mig usigeligt til at se de steder jeg har læst og talt og prædiket og skrevet om i snart rigtig mange år. For at spare penge, når vi nu skulle afsted 5 mand, arrangerede jeg selv rejsen i samarbejde med et lille bureau, der hedder ”Find min rejse”, og i stedet for busture lejede vi en bil for at køre ud fra Jerusalem, hvor vi boede permanent, til henholdsvis Galilæa og Det døde hav (Qumran grotterne og Masada).

Der er så mange emner, man kan forholde sig til, når man drager til Israel, og det er helt sikkert at jeg bliver nødt til at komme derned igen.

Øjeblikket i gravkapellet alene med min familie vil jeg aldrig glemme, og for den sags skyld Betesdas Dam eller at finde ud af, hvor Golgata lå, meget tættere på Herodes´ tempelplads end jeg troede. Opleve Genesaret Sø og Saligprisningernes bjerg f.eks., hvor skønt der er og var, giver en helt ny dimension i forståelsen af Jesu forkyndelse.

Men derudover er der den jødiske historie med Grædemuren/Vestmuren og Masada og Qumrangrotterne som vi var ved og på. Og den muslimske historie optog mig også, i min studieorlov også er blevet bekendt med det nyeste inden for islamforskningen, der henlægger islams opståen til et par hundrede år senere end i traditionel islamforskning. Som link til min studieorlovs første del om Luther havde jeg også læst den del af Jerusalems og Israels historie, der hedder korstogstiden. Afladshandelen udsprang nemlig af korstogene.

Litteratur i forbindelse med denne del af min orlov:

• ”Det nye Testamente”. Alskens rejsebøger om Israel, hvor især Ole Christian. M. Kvarme (biskop i Oslo), Credo 1999, var læsværdig.
• Flavius Josefus: ”Den jødiske krig”
• Christoph Luxenberg: Die syro- aramäische Lesart des Koran, Verlag Hans Schiler, 2007.
• Korstogene af Jesper Rosenløv & Michael Pihl, Frydenlund 2016

Afsluttende:
Jeg har fået dykket ned kirkehistorien med relevans for reformationsjubilæet. Jeg har fået prikket hul på en beskæftigelse med sakramenterne relevans og betydning i dag også.
Rejsen til Israel har været en lykkegivende oplevelse. Efter den kan jeg kun anbefale andre præster at få topisk konkretion på det, han eller hun forkynder om søndagen.

Eva Holm Riis