Øster Snede er stiftets nyeste præstegård

På Lindvedvej 34 står der et helt nyt typehus fra 2024, der fungerer som præstebolig for Søren Aalbæk Rønn, hans kone og parrets tre mindre børn.

Ved siden af den nuværende præstebolig ligger den tidligere præstegård fra 1972, der er ved at blive revet ned.

Beslutningen om at bygge en ny præstebolig havde menighedsrådet taget allerede inden Søren Aalbæk Rønn tiltrådte embedet 1. november 2023.

- Det ville koste fire mio. at renovere den gamle præstegård og fem mio. at bygge en ny, klimavenlig bolig, der havde et langsigtet potentiale, fortæller Søren Aalbæk Rønn.

Da han søgte sit første embede var det ikke afgørende, om han og familien skulle bo i en ny eller gammel præstegård.

- Det betød ikke så meget for mig, om det var en klassisk præstegård eller en nyere bolig. For mig er det vigtigste at bo lige ved siden af kirken, så jeg kan gå til og fra, møde folk på kirkegården, og har konfirmanderne ved siden af i sognehuset. Det er nemt at have sit liv så tæt på kirken, siger han.

Bedre indeklima i ny bolig

Faktisk var det mest Søren Aalbæk Rønns kone, der godt kunne tænke sig at bo i en gammel præstegård, og det gjorde familien også i det halve år, hvor den nye præstebolig blev bygget. 

Her mærkede parret, hvor svær boligen var at varme op om vinteren, hvilket er en stor kontrast til den nye præstebolig, der holder langt bedre på varmen.

- Den nye præstebolig er et meget tæt hus, så forbrugsmæssigt betaler vi mindre for el og varme her end i den gamle bolig, mens selve huslejen er steget, da vi nu bor i et helt nyt hus. 

Søren Aalbæk Rønns præstebolig har som mange præstekontorer sin egen indgang til hans kontor, så de lokale sognemedlemmer ikke skal igennem privaten, når de besøger præsten.

- Det er et dejligt kontor, men min søns værelse ligger lige over på den anden side, så vi har lige bestilt en ny dør, da den nuværende ikke er lydtæt. Der er boldgang på den anden side for ungerne, og det skal der være plads til, men jeg skal også kunne have fortrolige samtaler med lydtætte skodder imellem privaten og præstekontoret. 

Tjenesteboligen er stadig relevant

På spørgsmålet om, hvorvidt det stadig er relevant for præsten at have en tjenestebolig, svarer Søren Aalbæk Rønn:

- Ja, det er det. Og jeg er også for bopælspligt til præsten. Hvis man f. eks. havde valgt at bygge en ny præstebolig inde i byen, ville det at være præst i Øster Snede i højere grad være et arbejde, man tog ind til, mere end det kald og det liv i sognet, jeg har, forklarer Søren Aalbæk Rønn, der føler sig som en naturlig del af livet i sognet. 

-  Min dreng går i skole og til spejder her og jeg spiller fodbold og er en del af lokalsamfundet, og mit arbejde bygger på relationer. Hvis jeg boede i en anden by, ville jeg føle mig som en funktionær, der tog nogle opgaver på sig. I en tjenestebolig tæt på kirken bliver præstelivet mere holistisk, og det køber jeg fuldstændigt. Selvom jeg kan lukke døren og holde fri, er det stadig kaldstanken, der præger mig. 

I Øster Snede Sogn foregår de fleste aktiviteter i sognehuset, mens samtaler, prædikenskrivning og kontorarbejde primært foregår på præstekontoret i den nye embedsbolig.

- Jeg har det fint med, de fleste aktiviteter foregår i sognehuset, fordi det at være præst er et arbejde, hvor man er rigtig meget på, og man er meget til rådighed. Derfor kan jeg godt lide, at det sted, jeg bor, er mit hjem, hvor min familie er fri for, at folk kommer forbi flere gange om ugen. Vi vil gerne have et gæstfrit hjem, men selv sætte rammerne, forklarer Søren Aalbæk Rønn.

Privilegium at bo i tjenestebolig

Generelt trives han med at bo i embedsbolig, og ser det som et privilegium at bo på sin arbejdsplads, hvor han både er tæt på sognemedlemmerne, og også indimellem kan spise frokost med familien eller lave brandslukning i privaten midt i en prædikenskrivning. 

- Jeg har prøvet at have mit eget hus i tre år, og føler mig heldig at kunne bo i en ny bolig til en relativ lav husleje. Jeg har ikke de store håndværksevner, og der er mange opgaver og udgifter forbundet med at eje sit eget hus. Her løser kirkeværgen det, når der f.eks. pludselig ikke er varmt vand. Det frigør meget tid, når man har tre små børn, og det betyder, jeg har en bekymring mindre. Det kan da godt være, der er nogle ting i planløsningen, som jeg kunne ønske anderledes, men jeg har også set det som en frihed, at vi ikke har skulle tage stilling til alting i et nyt hjem, forklarer Søren Aalbæk Rønn, der er meget glad for samarbejdet med menighedsrådet. 

- Inden jeg startede som præst fik jeg at vide, at det, der ville afgøre min trivsel, var samarbejdet med menighedsrådet. Det tror jeg også gør sig gældende i forhold til præsteboligen: Det betyder meget, at man som præster oplever et kompetent menighedsråd, der kan rykke på tingene, forstår, hvad det vil sige at være børnefamilie og lægger sig i selen for at få os til at trives. 

LÆS OGSÅ: ØSTER LØGUM ER EN AF STIFTETS ÆLDSTE PRÆSTEGÅRDE