Øster Løgum er en af stiftets ældste præstegårde
Sogne- og sygehuspræst Ann Bork Damsgaard bor i en 400 år gammel, fredet præstegård, hvor gamle indskrifter minder hende om embedsboligens historiske betydning.
Øster Løgum præstegård er en af stiftets ældste præstegårde.
Øster Løgum Sogn i Aabenraa Provsti tæller knap 1.000 indbyggere, og det er her, centralt i den lille landsby, sogne- og hospitalspræst Ann Bork Damsgaard bor med sin mand, parrets tre børn, en hund, en kat, en dværghamster og en kat i den 400 år gamle, gulkalkede præstegård.
- Gården er lavet som præstegård, og der har altid været præster her. Det er en historisk bygning, og det er der noget specielt ved: Både, at der er nogle, der kommer før mig, og nogle, der kommer efter mig. Som præst er jeg bevidst om, at selvom gården her er mine børns barndomshjem, er jeg her kun i en periode, hvor jeg efter bedste evne varetager sognets historiske præstegård, siger Ann Bork Damsgaard.
En bolig med embedstyngde
Hun blev født samme måned, som hendes forgænger blev indsat i embedet, som hun overtog for 13 år siden.
- Det synes jeg, der er noget fantastisk i! Der er mange, der har slået rod i huset, før jeg kom, og været der længe, fortæller hun.
Ann Bork Damsgaard peger på en indskrift i en af loftsbjælkerne:
- Der står "γνῶθι σεαυτόν" (kend dig selv), en indskrift fra Templet i Delphi. Det har en af husets præster skrevet for 300 år siden. Også dengang gjorde man sig sine overvejelser om livet. I det hele taget holder jeg rigtig meget af den ro, sådan et gammel hus giver. Der er en embedstyngde i det, som jeg godt kan lide.
I store træk er hun glad for at bo i sin embedsbolig, men peger også på, at det at bo i en historisk præstebolig kommer med sine begrænsninger.
- Jeg holder rigtig meget af min embedsbolig på rigtig mange måder, men det er også en bolig, man lever med, og ikke kun i. Præsteboligen er jo i bund og grund et arbejdsredskab. Det skal man være meget bevidst omkring. Den er her for sognets skyld og ikke for min skyld. Man er ikke herre i eget hus, når man bor i præstebolig, på både godt og ondt.
Grænse mellem præsten og privatlivet
Ann Bork Damsgaard pointerer, at hun nyder godt af at bo i en tjenestebolig ved siden af kirken, hvor hun i dagligdagen har god kontakt til de mennesker, hun er præst for.
- Det gør noget godt for folkekirken, for mig og for sognet. Vores familie har valgt at leve et præstegårdsliv, og det er vi meget bevidste om. Der følger en også en elastik med tjenesteboligen, og jeg synes, jeg har været god til både at tage friheden og give i den anden ende.
For eksempel har Øster Løgum Sogn ikke et sognehus tilknyttet kirken, så alle møder foregår på præstekontoret, der ligger lige på den anden side af familiens køkken.
- Vi låner f. eks. også vores shelter haven ud til folk, der går på Hærvejen, borgerforeningen har deres flag stående i laden og vi holder julemarked her.
Men der er også en grænse. Og de skal nogle gange markeres, oplever Ann Bork Damsgaard.
- Jeg vil rigtig gerne åbne op og vise sognets smukke præstegård, men jeg vil selv bestemme hvornår. Førhen var grænserne ret klare for, hvor langt man gik i hvilket ærinde. Det er det ikke altid længere, så dem skal man selv sætte.
Gamle boliger kræver specialister
- Jeg har det fint med at bo i tjenestebolig, for det er et arbejdsredskab, men det er ikke altid til min fordel at bo i embedsbolig som sådan. Jeg kunne nok have en bedre work-life-balance som familiemenneske, hvis jeg i stedet kørte til og fra mit hjem, især nu, hvor vores børn er store og får et større behov for privatliv. Det synes jeg, man som præstegårdsfamilie er nødt til at vokse med i og tage hensyn til, for børnene har jo ikke valgt, at vi skal bo i præstebolig.
Aabenraa Provsti arbejder for tiden med det fem-årige projekt "Fremtidens Folkekirke", hvor Ann Bork Damsgaard er tovholder. En del af arbejdet er at tænke en ekstern bygningskonsulent ind i arbejdet med de historiske bygninger for at sikre en specialiseret viden på området.
- Jeg har lært meget om mursten ved at bo i en historisk præstegård, men jeg har erfaret, det ville være fordelagtigt, hvis man får tilknyttet til specialist i de gamle præstegårde, når der er problemer, for hvis der bliver truffet forkerte beslutninger, er der kun en, det går ud over - og det er den familie, der bor i boligen, siger Ann Bork Damsgaard.
