Fødselsdagsinterview med stiftskontorchefen

Hvad drømte du om at blive som barn?
- Jeg drømte om at blive dambrugsejer. Jeg var vild med at fiske, og læste mange bøger om fisk. Jeg voksede op i Ølgod, hvor der var rigtig mange åer og dambrug, og jeg syntes bare, det ville være det fedeste job. Det drømte jeg om i rigtig mange år. Da jeg blev teenager, drømte jeg om at blive skovarbejder eller skovfoged. Ud i naturen og de store skove, træfældning, naturpleje og passe på naturen og dyrene i skoven. Tanken om at køre rundt i skoven i en lækker firhjulstrækker spillede måske også lidt ind. Men dambrugsejer var min oprindelige drøm.

Hvilken rolle havde du i klassen?
- Jeg tror, jeg havde rollen som ”mægleren”. Jeg holdt mig ude af de forskellige grupperinger i klassen. Jeg kunne tale med dem alle, og prøvede at forlige parterne, når der var strid i klassen. Jeg var lidt ”in between”, og det havde jeg det fantastisk godt med.

Hvad har du med dig fra dine forældre?
- Alt muligt. Pligten, menneskesynet og fællesskabsfølelsen. Mine forældre havde en manufakturforretning, og det med at være selvstændig har nok præget mig. Min far startede som ung sådan lidt Mads Skjern-agtigt en manufakturforretning i Ølgod. Der var veletablerede butikker i byen, men han mente, at der var plads til en tøjbutik mere. Butikken voksede og konkurrenten lukkede. Jeg lærte, at man ikke gjorde forskel på folk. At den lille mands penge var lige så gode som de velståendes. At man skulle tage del i lokalsamfundet, være frivillig og bakke op om fællesskabet.

Hvad kendetegnede ellers din barndom?
- Jeg var rigtig god til at kede mig. Jeg var den mindste bror til to storesøstre, der var fire og otte år ældre. De gad tit ikke lege med den dumme lillebror, så jeg lærte at lege alene og finde ud af, at det at kede sig ikke var så ringe endda. Ud af kedsomheden sprang kreativiteten og iderigdommen. Jeg kom til at holde af at kede mig. At sidde og vente på, at man fik nogle ideer, og så kom erfaringen med, at kedsomheden altid bliver afløst af noget nyt og superspændende. I dag elsker jeg at kede mig! Det gjorde jeg ikke som barn, men i dag kan jeg godt lide det.

Hvorfor endte du med at læse jura?
- Som barn havde jeg en stærk retfærdighedsfølelse og var træt af, at folk skændtes om ting i stedet for at finde ud af, om der ikke var nogle love eller regler, vi kunne holde os til. Det var jeg optaget af, men fagligt lå min interesse i fysik og matematik. Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle prøve at være atomfysiker, men søgte ind på jura, fordi min søster mente, det var noget for mig. Det var det også. Jeg havde relativt nemt ved det, og var god til at se problemer fra forskellige vinkler.

Hvorfor blev du stiftskontorchef?
- Jeg elskede juraen og at sidde med konkrete sager. Men det at blive leder trak også i mig. Så jeg begyndte at kigge efter mellemlederjobs, hvor min faglighed også havde betydning. At det blev stiftskontorchef var lidt af en tilfældighed. Da jeg så opslaget som stiftskontorchef i Haderslev tilbage i 2003, tænkte jeg først, at det så støvet og kedeligt ud. Jeg tænkte, jeg hellere ville sidde med en stille tandpine end at være stiftskontorchef, men da der kom et genopslag søgte jeg alligevel. Den tidligere biskop Niels Henrik Arendt, en del af personalet og stiftamtmanden var med, og de var så fantastiske mennesker, søde og behagelige, og jobbet og stedet var slet ikke kedeligt. Så jeg sagde med glæde ja til stillingen, da jeg fik den tilbudt.

Og nu har du været her i 21 år?
- Ja, det er et job, der passer rigtig godt til mig. Jeg elsker juraen, det har været spændende alle årene, og så var både den tidligere og den nuværende biskop enormt dygtige til at fokusere på det gode, man gør, fremfor manglerne. Jeg har det rigtig godt med mennesker, der har en fuldstændig ubegrænset tillid til mig og beundring for mine evner. Det trives jeg rigtig godt i.

Hvad tror du folk siger om dig?
- At jeg kommer sådan lige og lige til tiden (det akademiske kvarter sidder lidt i mig), at jeg er festlig, og at jeg siger tingene lige ud af posen.

Hvor finder du fred?
- Jeg kan godt lidt løbeture i skoven eller ude ved de store, åbne vidder ved Vesterhavet – det giver mig ro. Jeg elsker at bevæge mig ude ved havet og i de flade landskaber ved Ringkøbing.

Hvilket brændpunkt fra vores tid husker du tydeligt?
- Det er 11. september. Det var årsagen til, jeg blev gift, fordi jeg skulle til en konference i London to uger efter terrorangrebet. Alle var sikre på, London også var et terrormål, og min kollega og jeg var også nervøse for at skulle flyve. Kunne det samme ske for os? Så jeg tænkte, jeg hellere måtte blive gift, inden jeg tog afsted. Men derudover står terrorangrebet 11. september klart i min erindring, fordi det var så uvirkeligt. Vi havde aldrig forestillet os, at det kunne ske. Det forandrede vores syn på, hvad og hvor et brændpunkt var.

Hvem holder du med i fodbold?
- Jeg holdt med AGF, da jeg boede i Aarhus og Svendborg, da jeg boede i Svendborg. Nu holder jeg med Sønderjyske, selvom jeg synes, de er lidt kedelige at se på. Jeg er nok lidt en medløber-fan, der jubler, når det går godt, og ellers mest kommer for stemningen mere end selve klubben.

Hvordan er dit kulturforbrug?
- Jeg holder Kristeligt Dagblad og elsker at læse avis. Jeg kan også godt lide at høre P1 og gå i biografen. Jeg tror også, jeg vil være vild med opera, men jeg har ikke prøvet det endnu. Og så kan jeg godt lide festivaler og det fællesskab, der er forbundet med musikken. Som barn læste jeg fiskebøger, James Bond-bøgerne og Jan-bøgerne, men som voksen læser jeg kun faglitteratur. Jeg vil hellere se flow-tv end streaming, så jeg bliver udfordret og præsenteret for noget, jeg ikke selv har valgt.

Hvad er du optaget af lige nu?
- Jeg er optaget af spændingsfeltet mellem teologi og jura, altså det, man kalder kirkeretten. Det er også derfor, jeg også sidder i Dansk Selskab for Kirkeret, for jeg synes, det er spændende, hvordan teologien påvirker reglerne, og hvordan de skal fortolkes. Af samme grund synes jeg, at forholdet mellem kirke og stat er spændende – hvordan finder man en balance i, hvordan folkekirken skal styres, uden det bliver et overgreb? Jeg er også optaget af, hvordan vi i de administrative lag i folkekirken kan blive bedre til at arbejde sammen og styrke kontakten med hinanden.