Domkirken har sænket klimaaftrykket
På tre år har Haderslev Domsogn sænket sit CO2-aftryk med 10 tons. Det er primært sket ved at sænke energiforbruget i kirkens lokaler, men også ved at tænke grønt i alt fra indkøbspolitik til køb og genbrug af elektronik.
Lavenergi-pærer, vegetarisk mad og bæredygtige telefoner er nogle af de grønne tiltag, Domkirken har iværksat.
I Haderslev Domkirke har kirketjener Lars Vibe længe været optaget af den grønne omstilling, og han er en af drivkræfterne bag kirkens arbejde med at nedbringe klimaaftrykket.
Siden 2020 har Domsognet været en del af netværket Grøn Kirke, og dermed forpligtet sig til løbende at tænke i grønne tiltag og tage medansvar for Guds skaberværk.
Haderslev Domsogns menighedsråd har nedsat et udvalg, der har til opgave at tænke i grønne tanker - og efterhånden afspejler grøn kirke-tankegangen sig i de fleste af kirkens driftsopgaver.
- Til at starte med tog vi de lavthængende frugter: Vi skiftede til LED-pærer og justerede på varmen, inden vi begyndte at tænke større, fortæller Lars Vibe.
I dag prøver Domkirken at have det grønne aspekt med indover det meste, hvad enten det handler om forpagtning af jord eller indkøbspolitik.
- Vi køber så vidt muligt svanemærkede eller fairtrade-produkter, rejser primært med tog eller kører sammen i bil til møder og kurser og serverer primært vegetarisk mad til de forskellige spisearrangementer i sognet. Overordnet er vores tiltag blevet taget rigtig godt imod, selvom der selvfølgelig godt kan hænde, at der savnes en dyrlægens natmad på fadet mellem smørrebrød med fisk, æg og grønt, siger han.
10 tons mindre CO2 på tre år
Affaldssortering er en selvfølge, selvom der stadig er en læringskurve, når det af praktiske hensyn ikke kan lade sig gøre at have den lange række beholdere stående flere steder i og omkring kirken. Også med hensyn til elektronik har Domsognet tænkt i grønne baner:
- Vi samler alt brugt elektronik sammen og sender det hele til firmaer, der kan genbruge det. Når vi skal indkøbe telefoner og pc'er til brug i kirken prøver vi at købe brugt gennem f. eks. Greenmind og Refurb, medmindre, der er nogle krav, der forhindrer det, forklarer Lars Vibe.
Han oplever, at både køb og brug af de brugte varer fungerer udmærket.
- Levetiden bliver ikke kortere, og der er tre års garanti på varen, selvom den er købt brugt. Nogle ansatte i kirken har også en Fairphone, der er designet og produceret, så den gør mindst mulig skade på mennesker og natur. Og så kan alle komponenter skiftes i den, så der adskiller den sig fra andre mobiler.
På den digitale oversigt over folkekirkens klimaregnskab, som blev kortlagt af Folkekirken grønne omstilling i foråret, kan man se, at Domkirken har sænket sit CO2-aftryk fra 81 tons i 2019 til 71 tons i 2022.
Det er primært sket ved energibesparelser, forklarer Lars Vibe.
- Vi har sænket temperaturen i kirkerummene til 18 grader hele året rundt, og fra maj til oktober måned slukker vi helt for varmen. Ved at slukke helt har vi sparet 6-8% af forbruget af per år. Derudover har vi termostater på alle vores radiatorer, som er indstillet forskelligt, alt efter om folk er på kontoret eller ej, siger Lars Vibe, der også holder øje med, at varmen ikke kører unødigt i fællesrum, hvor der ikke er arrangementer.
Tungt klimaaftryk på byggeopgaver
Der er dog også steder, hvor den grønne omstilling har vanskelige kår i den 800 år gamle Domkirke. Det gælder især bygge- og anlægsopgaver.
- Vi har et nyt, men dog klimamæssigt tungt blytag, som afvasker bly. Det er en af vores store syndere. Det er der, hvor bygninger som kirker ikke går hånd i hånd med bæredygtighed. Når vi skal være bæredygtige i forhold til renovering, har vi som regel heller ikke de store valgmuligheder eller værktøjer til, hvor et grønt fokus skal være.
Hvad kunne du ønske dig for folkekirkens grønne omstilling, hvis du måtte drømme stort og vildt - eller nært og lavpraktisk?
- Når vi som kirke sidder på så meget jord, kunne jeg godt tænke mig, at der fortsat er meget fokus på, at vi kan plante træer og skov og dyrke land på en anden måde. Der kan vi gøre en stor forskel som kirke i en grøn omstilling. Og så kunne jeg godt nogle gange ønske mig, at man i folkekirken kunne diktere tingene lidt mere ovenfra i forhold til den grønne omstilling, så der ikke altid var så mange, der havde en menig om tingene. På det nære plan kunne jeg godt drømme om en grøn konsulent i stiftet, der kan hjælpe med at rådgive om grøn omstilling, særligt i forhold til byggeopgaver, der står for en meget tung del af klimaaftrykket.
