Fortsæt til hovedindholdet
Nyhedsarkiv 2024
Nyheder

Biskoppens månedshilsen - september

Menighedsrådene er afgørende for folkekirkens liv. Der er ingen tvivl om, at folkekirkens brede forankring i det danske folk i høj grad skyldes menighedsrådene, skriver biskop Marianne Christiansen i denne månedshilsen om det kommende menighedsrådsvalg.

Marianne Christiansen

Den 17. september er der valgforsamlinger over hele landet. Det gælder menighedsrådene og det er egentlig at smukt ord: At man forsamler sig for at vælge. Dermed udtrykkes både noget om et fællesskab, der stadig beror på, at mennesker kommer sammen fysisk og taler med hinanden og vil være i stue med hinanden. Og der siger, at det at være menighedsrådsmedlem er at være valgt. Valgt til at varetage en opgave på fællesskabets vegne.

Hvad enten man er mange eller få, hvad enten der bliver kampvalg og rift om pladserne, eller man skal prikkes kraftigt på skulderen og opfordres til at stille op til valget, så er man som menighedsrådsmedlem valgt til at løfte en opgaven på fællesskabets, det lokale sogns vegne.

Menighedsrådsvalget er et af mest fineste rodnet i vores folkestyre. I mere end 100 år har folkekirken beroet på det lokale engagement og ansvar for kirkerne, ejendommene og jordene, for valget af præst og for kirkens medarbejdere og i de senere år i stadig stigende grad for det kirkelige liv i sognene: Gudstjenester, korsang, foredrag og meningsfulde fællesskaber.

Det kan ikke skjules, at det er et stort arbejde at sidde i menighedsrådet. Og det bør heller ikke skjules. For langt de fleste er arbejdet netop meningsfuldt og givende, fordi det er vigtig del af kirkens og lokalsamfundets liv og betyder noget for videregivelsen af kristendommen og kulturarven.

Mindre besværligt at sidde i menighedsråd

I denne tid arbejdes der i Kirkeministeriet med en revision af Menighedsrådsloven med det sigte at skabe større klarhed og mindre bøvl. Det skal være mindre besværligt at sidde i menighedsrådet. Det arbejde kan man kun bifalde. Kun skal vi være opmærksomme på, at med indflydelse følger bøvl. Så det bliver et kunststykke at fjerne bøvlet uden at fjerne indflydelsen.

Menighedsrådene er afgørende for folkekirkens liv. Der er ingen tvivl om, at folkekirkens brede forankring i det danske folk i høj grad skyldes menighedsrådene. For det, at der i de mindste og de største sogne er mennesker, der bruger deres tid på at tage ansvar for kirkens liv i sognet, gør det klart for enhver, at folkekirken er sine medlemmer. Folkekirken er ikke noget andet – et firma eller en institution, der kører uafhængigt af medlemmerne og udbyder service eller ydelser. Hvis der ikke er en menighed, så er der ingen kirke. Menighedsrådene repræsenterer, at der i hvert sogn er folk, der ønsker at der skal være en præst, at der skal holdes gudstjenester og begravelser, undervises og trøstes, at der skal være kirkegård og kirke og rum til, at mennesker kan være sammen om livet og døden og troen og håbet og kærligheden.

Tak for engagementet

Som biskop er jeg tilsynsførende for menighedsråd og præster, og det er en daglig glæde og opmuntring at opleve menighedsrådenes arbejde. Også når der opstår uenigheder mellem stiftet som tilsynsmyndighed og det lokale initiativ – for det viser, at der er vilje og liv i folkekirken! Jeg vil gerne udtrykke en hjertelig tak til de menighedsrådsmedlemmer, som synes, at de har taget deres tørn og vil overlade pladsen til nye kræfter. Tak for, at I har givet jeres kræfter ind i det fælles ansvar. Og jeg vil gerne sige tak til dem, der genopstiller og har lyst til endnu en periode. Det vidner om de glæder og det fællesskab, der også er forbundet med at sidde i menighedsrådet sammen med det store arbejde. Jeg kender en hel del, der faktisk synes, det er sjovt!

Og endelig tak til dem, der vil stille sig rådighed på valgforsamlingerne d. 17. september og lade deres navn komme i spil på kandidatlisten. Og skulle det glædelige ske, at der er endnu flere interesserede, end dem, der bliver opstillet på valgforsamlingen d. 17. september, så kan enhver udløse afstemningsvalg i sognet ved senest fire uger efter valgforsamlingen at indgive en anden kandidatliste med en antal stillere , der svarer til antallet af pladser i menighedsrådet. I de mindste sogne vil det sige fem, i de største 15. Så bliver der afstemningsvalg med stemmeurner d. 19. november. 

Det kan man kalde et nærdemokrati og fast forankring af en rummelig folkekirke.

Godt valg!