Dybbøl Kirke fik 1 mio. kr. til orgel

Af Lene Kjældgaard, Haderslev Stift.

I 2011 sendte næstformand i menighedsrådet i Dybbøl Kirke, Ejner Egtved, en fondsansøgning afsted om finansiel støtte til et orgelprojekt, der samlet beløb sig til 2.350.000 kr. i projektomkostninger.

På listen over otte mulige støtteyderne til det omfattende projekt stod bl.a. Mads Clausen Fonden, Augustinus Fonden og A.P . Møller Fonden. Sidstnævnte havde tidligere doneret midler til renovering af alteret i Dybbøl Kirke.

-  Hovedparten af projektet var finansieret af kirkelige midler, men vi måtte selv finde et større restbeløb ved at søge fonde eller private donationer, så vi tilgodeså de øvrige kirkemidler og ikke drænede kassen, siger Ejner Egtved.

Projektets hovedformål var at forbedre arbejds- og støjforholdene for organisten, så forholdene ved orglet blev bragt i overensstemmelse med de daværende gældende arbejdsmiljømæssige regler og krav. Samtidig var det fornuftigt og naturligt for menighedsrådet at koble en tiltrængt forbedring af orglets praktiske og klanglige funktion som gudstjenesteinstrument, med i projektet.

- Håbet var, at projektet, efter det blev gennemført, ville give dem, som kommer i kirken, en større musisk oplevelse, og samtidig sikre, at vi fik acceptable forhold for de organister, som har tilknytning til kirken.

Kig efter geografisk interesse

Det er Ejner Egtveds erfaring, at det kan være en fordel at søge fonde, der har en bestemt geografisk interesse i det sted, man søger - f. eks. Sønderjylland. 
Typiske fonde, der er interesserede i at støtte Sønderjylland eller det danske mindretal i Sydslesvig, kunne f. eks. være A.P. Møller Fonden, Sydbank, Bitten og Mads Clausens Fond, Schackenborg Fonden, Ellen og Ove Arkils Fond og Brdr. Brousts Legat. Husk at undersøge, om fondens formål derudover passer til det enkelte projekt.

- Det kræver meget energi at søge fonde, så det er vigtigt at undersøge, hvad og hvor de forskellige mulige bevillingsydere støtter, før man sender noget af sted. Man skal kunne vise, hvad pengene går til, så det er også en god ide at medsende tegninger, skitser eller fotografier, der beskriver projektet. Vi havde også vedlagt en folder, der fortalte noget om kirken og dens særlige historiske betydning, forklarer Ejner Egtved, og pointerer:

- Mange fonde støtter historisk kulturarv. Det har Dybbøl Kirke, så det gjorde vi selvfølgelig opmærksom på i vores ansøgning. 

Tålmodighed er en dyd

For Dybbøl Kirke var den største udfordring ved at søge fonde, at det tog lang tid, og krævede stor tålmodighed at gennemføre ansøgningsprocessen.

- I første omgang var det selvfølgelig en udfordring at fremskaffe projektets nødvendige midler og få projektet godkendt i provsti og stift, men inden en sådan godkendelse kan opnås, så er der mange instanser, som skal spørges og give deres tilbagemelding. Som historisk bygning er kirken bundet af at skulle igennem en dialog med orgelkonsulenter, bygningssagkyndig, Nationalmuseet og kgl. bygningsinspektør. Derfor kan det nemt blive en lang proces, før man når frem til det, alle kan acceptere og anbefale.

Omvendt peger Ejner Egtved på, at netop de mange fagudtalelser er med til at højne projektets troværdighed og seriøsitet. 

- Man skal gøre sig klart, at det under den lange, indledende proces er væsentligt, at alle fortsat bevarer troen på, at det er muligt at få gennemført projektet. Og at man dermed har den nødvendige tålmodighed til at fastholde det ønske, man har om en gennemførelse af projektet, lyder Ejner Egtveds råd.

I sidste ende betalte menighedsrådets tålmodighed sig. Dybbøl Kirke sendte ansøgninger om fondsstøtte til otte fonde, og modtog 1 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden. Det resterende beløb kunne finansieres med kirkemidler.