Pilgrimsvandring på Hærvejen med Vamdrup og Hjarup Kirker

I sommer havde jeg den glæde at gå på Hærvejen med mine sogne i 7 dage.
Vi gik fra Jelling til Viborg i juni måned, 141 km. Vi var 18 personer, der gik sammen, og vi spændte aldersmæssigt fra 42-74 år. Vi mødtes på herberget i Nørrelide i Jelling lørdag aften og sluttede i domkirken i Viborg, hvor pilgrimspræsten holdt en afsluttende andagt for os. Undervejs sov vi på herberger: De ligger som perler på en snor på Hærvejen med cirka 20 km imellem.

Som præst stod jeg for indholdet på de daglige vandringer. 
Vi begyndte hver morgen med en salme og en bibeltekst. Vi vandrede i stilhed og i samtale i løbet af dagen, og jeg gav gruppen nye input og spørgsmål undervejs.

Det, som gjorde stort indtryk på mig, var de samtaler, som udspillede sig i gruppen på de daglige vandringer. Én af deltagerne sagde, at disse samtaler ville hun huske i mange år frem. Om aftenen, når vi havde spist og slappet af, samledes vi til aftensang og erfaringsudveksling. Her fik vi snakket om dagens oplevelser, og ofte opstod der meget meningsfulde samtaler i gruppen. Det var slet ikke alle, der havde en kirkelig baggrund, nogle var taget med, fordi de er optaget af naturen og af at vandre. Det gjorde samtalerne spændende, for der var plads til at dele liv og tro med hinanden, men også plads til at dele sin søgen, sin undren og tvivl. Der opbygges en særlig åbenhed, når man både går og spiser, sover og laver mad sammen – og en særlig humor, som er ganske befriende, når man bliver trætte sammen.

Der opstod en særlig stilhed undervejs: Dén stilhed, som vi hjalp hinanden med at skabe, når vi gik en time i skoven uden at tale sammen. Her kunne tankerne vendes indad, men også opad i en stille bøn til Gud. Når vi havde spist frokost, lagde vi os ned i græsset i skovbunden, og så lukkede vi øjnene og hvilede i en halv time, helt stille. Et sådant hvil gjorde, at vi kunne fortsætte vandringen med ny energi. 

Hele gruppen sagde, at det må vi gøre igen næste år. Så det gør vi!

Jeg havde allieret mig med to chauffører, og chaufføropgaven består i at køre bagage videre til næste herberg samt at handle ind til morgenmad, madpakker og aftensmad den følgende dag. Når opgaven var løst, gik chaufføren os i møde på ruten og blev en del af gruppens fællesskab. Det gode ved at have to chauffører var, at de kunne dele ugen imellem sig. Så fik de begge både kørt og gået.