Fortsæt til hovedindholdet
Inspiration
Nyheder

Krop og tro i bevægelse

Krop og tro i bevægelse er en måde, hvor vi med bevægelse og bøn og kristen meditation kan stille os lyttende overfor Gud. Ved at træne muskler, vejrtrækning, smidighed og balance forsøger vi at opnå en indre ro, der måske kan virke afstressende, og måske kan give lidt mental ro, så vi bedre kan åbne os for at blive opmærksomme på Guds nærvær. Krop og tro i bevægelse er for alle, der ønsker at bruge kroppen som en del af deres trospraksis. Alle kan være med uanset tro og ståsted.

 

En aften med Krop og tro i bevægelse:

Der bliver spillet stille musik, når du ankommer. Timen indledes med en bøn. Der bliver læst en kort bibeltekst, hvor et tema introduceres.

Vi laver siddende, stående og liggende øvelser og reflekterer ind imellem over aftenens tema. Timen slutter med afspænding, stilhed og bøn.

Timen kan også indeholde billedmeditation.

 

Tøj og tilmelding:

Kom i tøj, du kan bevæge dig i og medbring liggeunderlag, vandflaske, pude og tæppe.

Deltagelse er gratis – Der er ikke tilmelding – Du kommer blot de gange, du kan og har lyst.

 

Tid:   Mandage kl. 19.30 - 20.30

Sted: Simon Peters Hus, Islandsvej 4, 6000 Kolding

DatoerSe simonpeterskirke.dk under aktiviteter

Krop og tro i bevægelse ledes af instruktør Lene Vinkel