Sorggrupper for voksne

Kirken er et godt sted at skabe netværk, og det er en vigtig del i sognets diakoni. Mennesker i krise eller i en vanskelig situation i deres liv har brug for at møde og blive mødt af andre mennesker, der vil og kan lytte, samtale og rumme dem i et fællesskab. Ud over sorg og savn af en partner/ægtefælle kan tabet medføre ensomhed og isolation. Mange efterladte oplever, at andre ikke ved, hvordan de har det, hvis de ikke selv har prøvet at miste. Derfor kan der være trøst, lindring og opmuntring i at mødes og tale med andre, som har erfaringen af tab i nær erindring. Det er netop det, flere har oplevet i den første sorggruppe, som har mødtes i kirkens lokaler i efteråret.

Alle er velkomne
Forud for starten blev der holdt et foredrag i kirken om ”det at miste”, og ved den lejlighed meldte de første sig til gruppen. Præster og sognemedhjælper ved kirken har ved besøg hos efterladte gjort opmærksom på muligheden af at være med i en sorggruppe, og der har været en omtale i kirkebladet. Nu er der ved at blive fremstillet en folder, som fortæller lidt om, hvad en sorggruppe kan tilbyde, og den skal uddeles bredt, blandt andet hos hjemmeplejen og på biblioteket. Det kræver nemlig ikke særlige forudsætninger at deltage, for eksempel om man kommer i kirken eller ej. Alle, der har mistet en nærtstående, er velkommen!

Forløbet
Gruppen mødes hver anden uge, i alt syv gange. Antallet er sat til maximum otte voksne personer, da det er vigtigt, at alle kan komme til orde og blive lyttet til. Der er tavshedspligt for dem, der er med, så man frit kan åbne sig. Hver gang har en overskrift, såsom: fortæl om din sorg, gode minder, forbudte tanker, det sværeste ved at være alene, fra sorg og tab til nye muligheder, og vi har gået tur på kirkegården for at være tæt på gravsteder og høre om tanker før og efter begravelsen. Vi slutter med at gå ind omkring lysgloben i kirken og tænder et lys. Jeg læser et digt eller et salmevers, og vi beder Fadervor.

Håb og livsmod
Sorggruppen har været ledet af præsten, bistået af et par frivillige, der har god indsigt i omsorgen for andre mennesker. Vi har lagt vægt på, at sorggruppen er et trygt og rart rum, hvor vi støtter og lytter til hinanden. Vi sidder omkring et bord med tændte lys og blomster på. Der er kaffe/te, vand og frugt – og adgang til kleenex, da det er tilladt at græde og være ked af det. Alle bliver mødt med åbenhed og forståelse, og sammen prøver vi at skabe håb og livsmod og finde nye veje. Det er også en måde at være kirke på! 

Tekst: Sigrid Horsholt Pedersen