Den velforberedte fundraisingproces
Få inspiration til, hvordan du kan gribe en ansøgninsproces an, og hvilke overvejelser, I skal gøre sig, før I sender en ansøgning afsted til en offentlig pulje eller privat fond.
Af Lene Kjældgaard, Haderslev Stift.
Sæt tid af til research, idékvalificering, forhåndsdialog med fonden, målsætninger med videre, og husk at starte dit forberedende arbejde i god tid før en ansøgningsfrist. Det sikrer dels en større hit-rate hos fondene, dels hjælper en god forberedelse også jer som projektejere til at blive helt skarpe på projektets ide, opdage eventuelle udfordringer eller mangler, og det gør jer mere konkrete på, hvad I praktisk vil gøre for at nå i mål med projektet.
Husk, at der er forskel på projekter. Fundraising er ikke mindst med større projekter og fonde et omfattende arbejde, men mindre kan gøre det, når I søger eksterne midler hos de små og mellemstore (lokale) fonde:
Hos kommunale puljer og små, lokale fonde vil et kort og præcist følgebrev og budgettet ofte være selve ansøgningen. Hos de store private fonde og offentlige puljer består ansøgningen typisk af et følgebrev, en projektbeskrivelse, et formelt ansøgningsskema hos fonden og et budget.
Før I går i gang med fundraisingen, så spørg jer selv:
- Kan I prioritere tiden til fundraising?
- Hvorfor vil I søge eksterne midler?
- Er projektideen egentlig stærk nok?
- Hvordan skal de bevilligede midler præcis bruges?
- Har I ressourcerne til egenfinansiering?
- Kan I dokumentere behovet for jeres projekt?
- Hvordan får målgruppen gavn af projektet?
- Hvem har hvilke kompetencer - både til fundraising-processen, og til at realisere projektet?
Hent tjekliste til den gode ansøgning til mindre projekter (Nordea-fonden).
Hent tjekliste til den gode ansøgning til større projekter (Nordea-fonden).
Læs Nordea-fondens guldkorn om forankring i lokale projekter.
