Det Ny Testamente:
I Ny Testamente-faget læser kursisterne udvalgte tekster fra Det Ny Testamente og søger at forstå teksternes betydning i deres samtid.
Vi perspektiverer også til teksternes aktuelle teologiske budskab.
Det første semester koncentrerer sig om evangelierne med hovedvægt på evangelisten Markus' bedrift: At skrive en Jesus-historie, der lægger vægten på hans lidelse og død og betydningen for frelsen; Matthæus' og Lukas' bearbejdelser og supplementer og med udblik til Apostlenes Gerninger - og Johannes-evangeliets helt særlige verden. Videre vil vi i undervisningen arbejde med Paulus og læse uddrag af Romerbrevet, og vi stifter også gennem inddragelse af kunsthistorien bekendtskab med Det Ny Testamentes mærkeligste skrift: Johannes’ Åbenbaring.
Det Gamle Testamente:
Her beskæftiger vi os med skabelsen til tiden kort før Jesus dukker op i Bibelen.
Det Gamle Testamente fortæller om baggrunden for kristendommen, men rummer også vigtige bidrag til selve den kristne teologi om mennesket, dets plads i verden og dets forhold til Gud. Vi skal læse uddrag af de gamle skrifter og arbejde både med deres oprindelige – til tider fremmedartede – mening og deres kristne betydning.
Dogmatik:
Siden de første kristne århundreder har man forsøgt at beskrive kristendommen, ofte over for andre religioner og livsopfattelser. Et sådant forsøg på at beskrive, hvad kristendom er, kalder vi i dag ”dogmatik”.
I faget dogmatik gennemgår vi skiftende tiders kristendomsopfattelse, som den er kommet til udtryk i teologiske værker og bekendelsesskrifter. Men kristendommen er ikke kun fortid. Den er også dynamisk nutid. Derfor nøjes vi ikke med at gentage tidligere tiders formuleringer. Det er en opgave for dogmatikken at finde nutidige svar på de grundlæggende spørgsmål om menneskesyn, etik, gudsbillede, kærlighed, ondskab og lidelse, som vi i dag grunder over og kæmper med.
Kirkehistorie:
Vi vil tegne hovedlinjer fra den kristne kirkes begyndelse – over dens komme til os som samfund for 1000 år siden og til kirkens udtryk og forhold i vores egen tid.
Kristendommen begyndte som en lille sekt, som bredte sig til hele middelhavsområdet. Det var en helt ny måde at tænke på Gud som både afmægtig og almægtig; en tænkning, som gennem en omfattende og spændende historie udvikler sig til den verdensomspændende kristne kirke, der 1.000 år senere når til Danmark. Vi står med andre ord i dag dels på skuldrene af en lang række kirkefædre, som har tænkt de teologiske tanker, der i dag formulerer vores tro, dels på en lang række politiske beslutninger, som har muliggjort disse tankers udbredelse.
På denne baggrund vil vi prøve at forstå de kristnes organisering, menighedernes gudstjenesteliv og det komplicerede forhold mellem stat, samfund og kirke op til vores egen tid.
Idéhistorie:
Faget giver gennem et nedslag i de europæiske idédannelser fra antikken og frem til i dag et indblik i den historiske og systematiske vekselvirkning mellem filosofisk og teologisk tænkning.
Religionsfilosofi:
Faget beskæftiger sig med kristendommen i et filosofisk perspektiv, herunder med en række temaer, der placerer sig i grænseområdet mellem den kristne teologi og filosofien, og som har aktuel betydning for samfund og kultur.
Teologisk tema:
Hver undervisningsdag slutter med et fælles afsluttende teologisk foredrag om et specifikt emne. Vi kalder det teologisk tema.
Ideen er, at kursisterne her kan få udblik til kristendommens udtryk i nye salmer, kunst og litteratur gennem eksterne oplægsholdere, der har en særlig viden om emner med teologisk relevans ind i vores tid og de spørgsmål, vi er optagede af. På den måde bliver der kastet lys over tro og religion, kirke og kristendommens betydning og udfordringer i et senmoderne og sekulariseret samfund.
Her vil typisk blive sat fokus på relevante teologiske og eksistentielle emner og set på kirkens forhold ude i verden og ikke mindst på folkekirkens udfordringer herhjemme. Vi kommer vidt omkring – og får større viden om vinkler på tro og teologi i dag. Og på forskellige fortolkninger af, hvad kristendom betyder.
