Opfordring: Lad klokkerne ringe for Reformationen
Biskopperne opfordrer til et kvarters klokkeringning i alle landets kirker på 500-års dagen for Reformationen
Biskopperne opfordrer til en landsdækkende reformationsmarkering, som enten kan finde sted ved, at den lokale søndagsgudstjeneste søndag den 29. oktober afholdes som en formationsgudstjeneste, eller ved at man afholder en særlig gudstjeneste på reformationsdagen tirsdag den 31. oktober 2017.
Biskopperne opfordrer desuden til, at kirkerne tirsdag den 31. oktober 2017 ringer med klokkerne i 15 minutter, enten i forbindelse med gudstjenesten eller i forbindelse med aftenringningen.
Der afholdes en reformationsgudstjeneste i alle landets domkirker på reformationsdagen den 31. oktober 2017.