Hvad ringer klokkerne for?

Når nogen bruger udtrykket "at ringe med stormklokken", ved de fleste, at det betyder alarm.
I dag har kirkerne ikke stormklokker, og de ringer kun sjældent verdslige, ofte defineret som politiske ringninger. Når de gør det, giver det nemt anledning til spørgsmål og polemik: Kan man nu det?
De verslige ringninger er kun alment accepterede, hvis de bredt opfattes som meget vigtige, siger Ann-Kirstine Christiansen, leder af Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster.
Herunder hører f.eks. fredsringning, som der bliver sunget om i Mads Nielsens sang i anledning af Befrielsen:
En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.

Denne fredsringning havde betydning for hele landet og var derfor alment accepteret meget vigtig. 50-året blev accepteret som det samme, da mange dengang stadig havde oplevet både freden og fredsringningen. Men derefter ebbede minderingningerne ud - de var blevet et versligt anliggende, som kirkeklokkerne ikke alle ringer for. Så ikke alle deltog i 60-års minderingningen, ej heller i ringningen for 70-året i 2015.
"Efter højst 100 år forsvinder ringninger som den til minde om Befrielsen ind som landsdækkende fænomen og bliver et lokalt anliggende i forhold til kirkeklokkerne. Ringninger i forbindelse med 1864 er højst et lokalt anliggende, jfr. kirkernes stående tilladelse til lokale ringetraditioner," siger Ann-Kirstine Christiansen. 

Ved den regerende monarks dødsfald og udråbelse af en ny regerende monark ringer kirkeklokkerne, fordi den regerende monark er folkekirkens overhoved. Man ringer ikke landsdækkende på kirkeklokkerne for andre medlemmer af kongefamilien. 
En bykirke-klokkeringning kan dog være på sin plads i nærheden af vigtige personers gravfærdsrute, siger Ann-Kirstine Christiansen - dette inkluderer kongefamilien. 
Ved Kong Frederik 9.'s død ringede man således landsdækkende. Ved dronning Ingrids død deltog ikke alle kirker i den fælles ringning.
Da man for nogle år siden opfordrede til en særlig ringning i forbindelse med klimakonferencen i København, deltog heller ikke alle kirker. Og heller ikke ved årtusindskiftet ringede alle kirkeklokker. Kirkeåret begynder nemlig 1. søndag i advent, et andet sted end det verslige nytår. Nytåret er - synes mange - rådhusklokkernes anliggende. 
Begivenheder med opfordring til landsdækkende klokkeringning:

• 1972: Kong Frederik den 9.s død
• 2000: Dronning Ingrids begravelse
• 1995: 50-året for Danmarks befrielse
• 2005: 60-året for Danmarks befrielse

1999: 500 kirker ringede for det nye årtusinde
2009: En tredjedel af landets kirker ringede ved FNs klimatopmøde i København"