Stiftsøvrigheden

Af Lars Chr. Kjærgaard, kontorchef i Haderslev Stift.

• Bispeembedet har tilsynet med præsterne og det kirkelige liv i sognene.
• Stiftsøvrigheden har tilsynet med sognenes administrative og økonomiske forhold.

Stiftsøvrigheden består af biskoppen og stiftamtmanden, mens tilsynet udøves i samarbejde med stiftets provster og provstiudvalg.

Desuden er stiftsøvrigheden rådgivende i en række juridiske, økonomiske og tekniske spørgsmål. Det gælder bl.a. opgaver som at godkende ændringer af kirkebygninger, kirkegårde og præsteboliger - f. eks. udvidelse af en kirkegård. Stiftets konsulenter vil ofte være inddraget i denne sammenhæng.

Stiftsøvrighedens tilsynsfunktion består bl.a. i at sikre, at beslutninger og iværksættelsen af disse sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Stiftsøvrigheden betjenes af stiftsadministrationen, hvis leder er stiftskontorchefen.

Stiftsøvrighedens typiske opgaver er:

• Plansager, dvs. høringer i forbindelse med lokalplaner og overordnet kommunal planlægning
• Høringer i forbindelse med tiltag i kirkens nære og fjerne omgivelser, dvs. tiltag som påvirker indsigten til og udsigten fra kirken
• Sagsbehandling af istandsættelse af kirkebygninger og andre bygninger inden for kirkegårde
• Sagsbehandling ved istandsættelse af fredede præstegårde

Stiftsøvrigheden er statslig sektormyndighed for kirkelige anliggender i henhold til planloven.

Om de sektorinteresser, denne sektormyndighed skal varetage, hedder det i kapitel 8.3 i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen:

"Kirkerne udgør en væsentlig del af historien for mange landsbyer og fremstår i dag som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. Det er et mål, at de udpegede kirkeomgivelser ajourføres, og at kommuneplanen fortsat er med til at sikre, at kirkerne og deres omgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning."

• Høringer i forbindelse med tiltag i kirkens nære og fjerne omgivelser, dvs. tiltag som påvirker indsigten til og udsigten fra kirken
• Sagsbehandling af istandsættelse af kirkebygninger og andre bygninger inden for kirkegårde
• Sagsbehandling ved istandsættelse af fredede præstegårde

”Kirker bremser bygninger højere end dem selv” og ”Kirken vil være højest”, lyder det ind imellem i medierne. Men kirken bremser ikke noget – hvis det sker, er det stiftsøvrigheden. Og der er en mening med det.

Når man siger ”kirken”, har man ofte enten billedet af en præst eller en hvid landsbykirke på nethinden. Og uagtet fængende overskrifter a la ”Kirke-veto bremser byggeri” er det hverken en præst eller en bestemt kirke, der bremser noget. Det er stiftsøvrigheden, de få gange det sker - i Haderslev Stift vil det sige biskop Marianne Christiansen og stiftsamtmand Jacob Peter Hess. De gør det ikke ret tit. Og når de gør det, udfører de en statslig sektoropgave – en officiel pligt – som baserer sig på faglige konsulenter.

I planloven har de statslige sektormyndigheder til opgave at varetage statens interesser i forbindelse med kommunal planlægning. Kirkeministeriet har uddelegeret sin del af sektoropgaven til landets stiftsøvrigheder.  

Opgaven
Staten har lavet et katalog over statslige interesser i kommuneplanlægningen. I forhold til kirkerne er det blandt andet at sikre, at kirkerne fortsat fremstår som markante kendingsmærker i landskabet. 

I forhold til fritliggende kirker handler det om at beskytte indsigt til og udsigt fra kirkerne fra det omkringliggende landskab. I forhold til kirker i byerne handler det dels om at beskytte samspillet mellem kirkerne og de omkringliggende bygninger (bygningsmiljøet), og at beskytte kirkens karakteristiske position i byens skyline (byens profil).

Stiftsøvrighedens opgave er således at varetage statens interesser i det at beskytte de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til kirkernes placering i landskabet, i byer såvel som på landet. Det er ikke en kirkelig interesse, men altid en kulturhistorisk interesse. 

En forhandling
Ofte vil menighedsrådet udtale sig i offentligheden om sagen, fordi det har en holdning. Men menighedsrådet er ikke part i disse sager, og det kan ske, at stiftsøvrigheden anmoder et menighedsråd om en udtalelse. Men uanset hvad, skal det understreges, at det suverænt er stiftsøvrighedens afgørelse, om der skal nedlægges veto eller ej i en konkret sag, og det uanset, hvad menighedsrådet måtte mene.

Et andet vigtigt forhold er, at stiftsøvrigheden ikke kan blokere for et byggeri ved at nedlægge veto. Vetoadgangen indebærer alene en forpligtelse for kommunen til at tage en forhandling med stiftsøvrigheden om lokalplanen. Kan kommunen og stiftsøvrigheden ikke blive enige, er det Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse i sagen. Her er Erhvervsstyrelsen forpligtet til at foretage en helhedsvurdering af alle kommunale og statslige interesser, altså ikke kun de kulturhistoriske. En afgørelse i Erhvervsstyrelsen kan derfor falde ud til alle sider. Det kan blive til en tilladelse til byggeri i henhold til lokalplanen, en hel afvisning af byggeriet, eller en mellemløsning, hvor der tillades byggeri på visse vilkår. 

Skal hejse flaget
Endelig skal man være opmærksom på, at stiftsøvrigheden har pligt til at nedlægge veto, såfremt man finder, at kommunen ikke ved det konkrete lokalplanforslag har taget tilstrækkelige hensyn til de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til kirkernes placering i landskabet eller bybilledet. 

Det er som udgangspunkt ikke stiftsøvrighedens opgave at foretage en helhedsvurdering af alle de forhold, som Erhvervsstyrelsen inddrager. Stiftsøvrigheden skal alene hejse flaget, såfremt man vurderer, at kommunen ved den konkrete lokalplan ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til kirkernes placering i landskabet og bybilledet.

Sjældent
Det er yderst sjældent, at sager havner i Erhvervsstyrelsen. Stiftet modtager 20-40 plansager om året. Af disse nedlægges der måske veto i to sager. Disse sager afsluttes normalt efter en forhandling med kommunen, hvor det lykkes at tage hensyn til såvel kulturhistoriske interesser som kommunens interesser i byudvikling. Måske ender en sag i Erhvervsstyrelsen hvert fjerde år. Og her kan det som anført gå flere veje. 

Kan vægte andre interesser
Ender det med, at stiftsøvrigheden bliver ”kørt over” i Erhvervsstyrelsen, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at stiftsøvrigheden har vurderet betydningen af de kulturhistoriske interesser forkert, men ofte bare et udtryk for, at Erhvervsstyrelsen har vægtet andre kommunale eller statslige interesser højere.

Det skal også bemærkes, at ztiftsøvrighedens vurdering af de kulturhistoriske interesser bygger på udtalelser fra stiftets konsulenter, typisk Nationalmuseet og den kgl. bygningsinspektør. Der er altså tale om en faglig vurdering af de kulturhistoriske interesser, og vurderingen beror ikke bare på noget, stiftsøvrigheden ”synes”.