Tag til udlandet i din præsteorlov
Robert Strandgaard var udsendt som missionær i Tanzania for BDM fra 2005-2009
Robert Strandgaard var fra 2005 til 2009 missionær i Tanzania for BDM sammen med Britta og deres fire børn. Siden har han været tilbage i Tanzania ad flere omgange. Flere af gangene har han undervist i kortere perioder som en del af hans egen ferie, men han har hele tiden haft et ønske om at bruge lidt længere tid på det, end hvad ferierne har tilladt. Den mulighed kom med ordningen fra Haderslev Stift ”præst uden grænser” og fra BDM, som hjalp med kontakt til Brødrekirken i Tanzania.
Robert underviste i De ti bud fordelt på to lektioner: De første tre om at elske Gud og de sidste syv om at elske næsten. Bl.a. gennemgik de spørgsmålet om hvordan tilegnes troen? Robert fortæller at han brugte en illustration med hjertestartere, og sagde at evangeliet er Guds kraft til frelse. Det gav en drøftelse mellem præster og evangelister.
Roberts arbejde i Tanzania er vigtigt, men du kan også prøve det!
Hvis du er interesseret i at høre mere om Præster uden grænser, så kontakt Stiftsudvalget for Mission.