Fortsæt til hovedindholdet
Arrangementer
Nyheder

"Den lokale religionsdialog"

Inspirationsdag den 6. oktober kl. 10-15 i Løget Kirkecenter


Der har i mange år været frugtbare nationale initiativer for religionsdialog, men hvordan får vi det ned på lokal folkekirke/kommune niveau?

Det er meget forskelligt, hvad der er gjort af erfaringer rundt i kommunerne i Haderslev Stift. Nogle spørger, hvordan de kommer i gang. Andre søger inspiration til at holde gang i samtaler og fælles projektor. Ét er dog sikker: Som folkekirke og andre trossamfund, etniske foreninger, kommuner og andre aktører har vi meget at berige hinanden med i samtalen.

Så den 6. oktober samles stiftsudvalget for Migrantsamarbejde og Religionsmøde i Haderslev for at få inspiration med hjem til provstierne. Samtidig ønsker vi, at stiftsudvalgets medlemmer inviterer samarbejdspartnere med.

Fra Norge har vi inviteret Ivar Flaten, leder af Kirkelig Dialogcenter i Drammen igennem 13 år og pr. 1. marts aktiv frivillig dialogpartner. Ivar Flaten vil komme ind på de forskellige dialogforaer og projekter, som han har siddet med i og præget. Tjek eventuelt Drammen Faith Forum (www.dotl.no) og andre relevante links nederst på siden, som fortæller om Drammen Sacred Music Festival og kort præsenterer Ivar Flaten og det lokale dialogarbejde i Drammen

Fra Århus kommer der oplæg ved sognepræst Niels Hviid, imam Khaled og tidl. Stadsdirektør Niels Højberg, der alle har været dybt involveret i Fredspladsprojektet i Gellerup. Vi skal høre om deres erfaringer: hvad har de lært af samtalen mellem kristne og muslimer.

Leder af Folkekirke og Religionsmøde i Danmark, Ane Kirstine Brandt vil stå for workshops.

Der kommer et mere detaljeret program snart.