Den gule klub i Varbergparken, Haderslev

”Den gule klub” er et værested for tosprogede børn og danske børn. Klubben blev etableret af Domsognet i integrationsøjemed. Senere kom et samarbejde i gang med Sct. Georgs Gildet, og i dag drives klubben i samarbejde mellem ovennævnte.

Meningsfyldt arbejde
Klubben har eksisteret i mange år, siden 1994, og for hvert år bliver arbejdet mere meningsfyldt. Vi har en dejlig kontakt til tidligere brugere af klubben og de børn, som kommer uge efter uge. Klubben er for børn mellem tre og tolv år.

Det er vigtigt at få en god dialog i gang med andre trosretninger, og at vi viser, hvad vi som kristne mennesker står for. Målgruppen er som nævnt de tosprogede børn, men også deres forældre, og vi er fem modne kvinder, som dækker en ugentlig mødedag (vi er mindst tre per gang).

Frivilligt arbejde
Det er vigtigt at få et samarbejde i gang i et boligområde med, som her, mange forskellige kulturer, og dernæst at finde et egnet lokale. Så finde en gruppe mennesker, som er villige til et par timer ugentlig at yde et stykke frivilligt arbejde. Vi har åbent to timer ugentlig og har grundet klubbens lange levetid ikke brug for anden PR end sedler, vi hænger op i vinduet. Men vi prøver at sende PR-materiale til de lokale aviser, når vi har haft specielle arrangementer.

Aktiviteter
Vi følger de danske traditioner: laver gækkebreve, slår katten af tønden og laver juledekorationer med kalenderlys. Så bager vi pandekager og boller, får æbleskiver, laver råkost og så videre. Vi spiller teater, blandt andet bygget over danske eventyr, laver smykker, billedrammer, stoftryk, decoupage, strandcollage, m.m., og især spiller vi spil med børnene. Vi bygger bro med danske traditioner.

Vi viser tillid og åbenhed og taler med børnene om deres problemer, skoleproblemer og indbyrdes konflikter. Hvert år bringer Sct. Georgs Gildet fredslyset lige før jul, hvor vi taler om, at den fornemme opgave er at skabe fred i verden. I år talte jeg om fødselskirken, hvor fredslyset kommer fra og om en konference i Sydafrika, hvor børn fra hele verden var samlet netop på det tidspunkt, da flyene fløj ind i Twin Towers. Det talte vi meget om. Pludselig sagde en af de store drenge: ” Skal vi ikke synge Et barn er født i Betlehem?” Og det gjorde vi.

Samarbejde og økonomi
Vi samarbejder med integrationsmedarbejderen på stedet, for det drejer sig om at komme i kontakt med de medarbejdere, som i forvejen arbejder i området. Vi er så heldige at være med i en bestyrelse med blandt andre den person, som driver lektiecafeen og to beboerrepræsentanter. Vi har også god kontakt til det værested, der åbner, når vi slutter, og til alle mødrene og nogle få fædre, så vi har fingeren på pulsen med hensøn til hvad der foregår på godt og ondt.

Det kræver ikke de store omkostninger at drive dette integrationsprojekt. Vi har modtaget bidrag fra Domsognet, FrivilligCenter Haderslev, PUF midler og en enkelt gang Sct. Georgs Gilderne.

Gensidig forståelse
Vi har arabere, somaliere, afghanere, bosniere og danskere. Det er en opgave at skabe forståelse mellem dem i et stort boligområde, for det er jo børn, der er vokset op mellem to kulturer. Vi viser forståelse og prøver at give dem redskaber til at klare sig med deres kulturelle baggrund i det danske samfund. Vi forklarer dem, at vi må have respekt for hinanden og forstå hinanden. Vi må nærme os hinanden i en fredelig og god atmosfære.

Der bør ikke være overvejelser over, om et sådant arbejde er væsentligt og bør etableres, for det er vigtigt at være dansk på en naturlig måde. Integration nytter, og det må jo være en god måde at udøve diakoni på.

Tekst: Lissi Houman