Ødsted og Jerlev Kirker søger organist
Ansøgningsfrist: 8. december 2024
Menighedsrådet skriver i stillingsopslaget:
Stillingen som kirkemusiker/organist ved Ødsted og Jerlev kirker er ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen er på 20 timer gennemsnitligt pr. uge.
Opgaverne i stillingen er:
Varetagelse af musikledsagelse ved højmesser, særgudstjenester og øvrige kirkelige handlinger og arrangementer i sognet.
Vi har indgået samarbejdsaftale med Højen sogn om gensidig vikarforpligtelse for organiststillingerne.
Vi har sangaftner, koncerter og meget mere. Vi ønsker en kirkemusiker/organist der vil samarbejde om at fremme kirkernes musikalske liv i en balance mellem tradition og fornyelse. Vi ønsker en kirkemusiker der både kan spille traditionel og rytmisk kirkemusik på både orgel og klaver..
Vi vil gerne og hvis du har interesse i at arbejde som kirke og kulturmedarbejder tilbude 5 timer gennemsnitlig om ugen. Her vil du få en understøttende rolle i forhold til arrangementer og koncerter, ligesom du vil skulle yde praktisk hjælp i forbindelse med kirkens børnetime og minikonfirmandundervisningen.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende selvstændigt job i et aktivt sogn.
- Gode og engagerede kolleger i et uhøjtideligt samarbejde.
- Et godt arbejdsmiljø og gode fysiske rammer i vores Sognehus.
- Samarbejde med et velfungerende menighedsråd.
- Vi forventer/ser gerne, at du:
- Er engageret og positiv.
- Har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.
- Brænder for musikkens rolle i kirkens liv.
- Kan arbejde selvstændigt
- Vil medvirke ved tilrettelæggelse af koncerter.
- Kan tilrettelægge og afvikle minikonfirmand forløb.
Se gerne kirkens hjemmeside https://www.oedsted-jerlevsogne.dk
Ansættelse sker ved Ødsted Jerlev Sogns Menighedsråd beliggende Vesterbyvej 30, Ødsted 7100 Vejle.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en konservatorieuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Ansættelse af en kirkemusikskoleuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst for organister mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organistforeningen.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. For bacheloruddannede er mellem 320.525,00 kr. – 402.368 kr. årligt (nutidskroner). Lønnen for kandidatuddannede er mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Formand Carsten Bjerre, tlf nr 40 15 48 78, Præst Sacha Yoder, tlf nr 21 42 93 51 eller kontaktperson Annette Peschardt, tlf nr 28 76 91 23.
Ansøgningen med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 8. December 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted den 12. December 2024 efter kl. 16.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.