Fortsæt til hovedindholdet
Ledige stillinger
Nyheder

Hedensted-St. Dalby Kirkegårde søger gartner

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025

 

Menighedsrådet skriver i stillingsopslaget:

En stilling som faglært gartner på Hedensted - St. Dalby kirkegårde er ledig pr. 1. feb. 2025 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette person.

Stillingen er på 37 timer, helårsansat.

Er du klar?

Til i samarbejde med kirkegårdslederen og det øvrige personale at udvikle og videreføre kirkegården i tråd med den godkendte helhedsplan.

Når du besøger os, vil du opleve Hedensted kirkegård, som en grøn oase i bymidten og besøges af mange forskellige gæster, der ser til en grav, nyder en stille stund eller blot skyder genvej gennem byen.

Udover vores egne 2 kirkegårde har vi aftaler med fire andre kirkegårde ved Ølsted, Grejsdal, Hornstrup og Hover kirker.

Vi søger en stabil og selvstændig person med interesse for og gerne erfaring indenfor arbejdet på en kirkegård.

Vi søger en positiv, engageret, serviceminded, ansvarsbevidst og samarbejdsvillig medarbejder, der har sans for kirkegårdens udseende.

Det er vigtigt, at du har situationsfornemmelse og udviser værdig adfærd, og at du er åben og imødekommende i forhold til kirkegårdens og kirkens brugere.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Pasning og pleje af kirkegårdenes gravsteder og arealer
  • Hækkeklipning
  • Anlægs- og plante opgaver
  • Gravning og gravkastning af grave
  • Granpyntning af gravsteder
  • Enkelte Lørdagsvagter efter turnus
  • Vintertjeneste hver anden weekend i vinterhalvåret

 

Vi lægger vægt på, at vores nye medarbejder

  • Er Anlægsgartner eller har anden relevant uddannelse
  • Kan få noget fra hånden og arbejde selvstændigt
  • Har god ordenssans samt overblik
  • Har en god fysik
  • Er loyal og troværdig
  • Det er et krav, at du har kørekort (B)

 

Ansættelse sker ved Hedensted – St. Dalby menighedsråd, Kirkegade 15, 8722 Hedensted, kirkegårdskontoret ligger på Skjøttsvej 11, 8722 Hedensted.

 

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:

(trin 1) Kr. 325.618,-  + 15% pension kr. 48.843,-

(trin 2) Kr. 335.368,-  + 15% pension kr. 50.305,-

Lørdagsvagt tillæg årligt kr. 4.401,-

Vintertillæg månedligt i 6 mdr. kr. 1.453,28

 

Ved opstart sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.

 

Ansøgere er velkomne til at besøge os for at danne sig et indtryk af arbejdspladsen, ligesom du også kan kontakte konstitueret Kirkegårdsleder Flemming Østergaard, onsdag-fredag på tlf. 2178 2914.

 

Ansøgning vedhæftet CV og relevante bilag sendes pr. mail til 7971fortrolig@sogn.dk  mærket Gartner.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. januar 2025 kl. 12.00.

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Se evt. også www.hedenstedkirke.dk

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
 

Kørekort:

Almindelig bil, Villig til at bruge egen bil