Halk-Grarup, Øsby-Aarø, Vilstrup og Starup kirker søger gravermedhjæper
Ansøgningsfrist: 26. februar 2025
Menighedsrådene skriver i stillingsopslaget:
En stilling som gravermedhjælper ved Halk-Grarup / Øsby-Aarø / Vilstrup / Starup kirker og kirkegårde er ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingeren indeholder - udover pasning af kirkerne og kirkegårdene - en kirketjenerfunktion ifm. afholdelse af gudstjenester og andre kirkelige handlinger, ca 2 gange pr. måned.
Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes mer-/overarbejde.
Stillingen er tidsubegrænset.
Vi kan tilbyde:
- Afvekslende arbejdsområder.
- God arbejdsplads med gode kollegaer, og godt humør.
- Indflydelse på arbejdet.
- Fleksibiliet.
Vi forventer, at du:
- Har interesse og gerne erfaringer med gartnerteknisk arbejde.
- Har en positiv indstilling til arbejdet i det fri - også når vejret er dårligt.
- Kan arbejde selvstændigt og se muligheder fremfor begrænsninger.
- Er rummelig, fleksibel og har et godt humør.
Der er indgået en samarbejdsaftale med Vilstrup sogns menighedsråd, Starup sogns menighedsråd og Øsby-Aarø sogns menighedsråd om pasning af disse kirker og kirkegårde. Den enkelt medarbejder vil komme til at arbejde, løbende på alle vores seks kirkegårde.
Det er ikke et krav med en gartnerteknisk uddannelse, men en fordel. Det er et krav at du har kørekort til personbil, og er villig til egentransport mellem arbejdspladserne. Der gives kørseltillæg.
Ansættelse sker ved Halk-Grarup Sognes Menighedsråd, beliggende Halkvej 52, 6100 Haderslev
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk ved at klikke her.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse
- kr. 283.607,00 (trin 1)
- kr. 291.526,00 (trin 2)
Der sker aflønning på timeløn og som ufaglært uanset uddannelse. Den første april overgår lønnen til aflønning på månedsbasis.
Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende graver
Aleksander C. P. Nielsen på tlf.: 22 64 05 53 /mail. acpn@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag/CV skal være i graverens hænde senest den 26-02-2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted løbende.
Graveren kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.