Rårup, Skjold og Klejs Kirker søger gravermedhjælper
Ansøgningsfrist: 1. marts 2025
Menighedsrådene skriver i stillingsopslaget:
En stilling som gravermedhjælper er ledig til besættelse pr. 1/4-25 eller snarest muligt.
Graverteamet varetager pasning af pastoratets 3 kirker, 2 sognehuse og præstegården.
Der er i øjeblikket ansat ledende graver samt 2 gravermedhjælpere.
Stillingen til besættelse er berammet på 1768 timer årligt, svarende til 34 timer ugentlig.
Om os og stillingen:
Vi har en velfungerende arbejdsplads med et rart og godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i vores arbejde og gør os umage for at være gode kolleger.
- Jobbet som gravermedhjælper indebærer, at du sammen med dine gode kolleger skal passe vores 3 kirkegårde blandt andet med drift og vedligehold af gravsteder og grønne områder, begravelsesarbejde, hækklipning, grandækning, snerydning og rengøring.
- Derudover skal du også lejlighedsvis deltage med hjælp som kirketjener ved kirkelige handlinger. Der må derfor forventes arbejde i weekender samt på helligdage og varierende arbejdstid i forhold til spidsbelastede perioder.
Om dig:
Det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt og at du kan bevare overblikket, selv om dagen ikke altid forløber som forventet. Vi lægger vægt på, at du er mødestabil, kan lide at have orden i dine ting og sætter en ære i, at dit arbejde bliver gjort.
- Du forstår vigtigheden af at være en del af et team, hvor alle er afhængige af, at man løfter hver sin opgave. Du er empatisk, venlig og imødekommende og har forståelse for kirken som arbejdsplads. Du evner at være sammen med alle typer af mennesker – også når de er i sorg.
Vi kan tilbyde dig:
- at blive en del af et velfungerende graverteam på fire
- en tryg arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
- en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på det enkelte menneske og prioriterer faglig og personlig udvikling
- grundig oplæring og introduktion.
Ansættelsen er tidsubegrænset.
https://www.facebook.com/share/12C1S4WHnoL/ ved at klikke her
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og fagforeningen FAKK. Aftalen kan ses på, www.folkekirkenspersonale.dk ved at klikke her.
Ved spørgsmål angående stillingen kan følgende kontaktes:
Graver Thomas Christensen på tlf: 23716948 eller mail: grs@rs-kirker.dk
Ansøgning sendes på mail 7960@sogn.dk
Ansøgningsfrist 1/3-25