Haderslev Stifts segl blev til i 1986 på daværende biskop Olav C. Lindegaards initiativ, under heraldisk konsulent ved Rigsarkivet, Nils G. Bartholdys vejledning og gennem den svenske kirkekunstner Bengt Olof Käldes kreative arbejde. Det bygger på seglet for det middelalderlige kollegiatskapitel ved Haderslev Vor Frue Kirke.
Mellem 1922, da stiftet blev oprettet, og 1986 havde Haderslev hverken segl eller våbenskjold.
Stiftets våbenskjold, som blev til ved samme lejlighed og som indgår i seglet, samler Marias krone og de to stjerner i et felt delt af rødt og blåt.
Sognepræst Peder Kristiansen, der tidligere var præst i Øsby Kirke, skrev om segl og våben i stiftsmagasinet 2014. Det hed i teksten bl.a.:
- Våbenskjoldet knytter fyndigt an til historien: Skjoldets grundfelt – delt af rødt og blåt - er lånt direkte ud af Slesvigs Stifts våben. I middelalderen var Haderslev Vor Frue Kirke kollegiatskapitel under Slesvig Stift. Hvor grundfeltet i Slesvig Stifts våben dog er belagt med to gyldne krydslagte nøgler som symbol for Sankt Peter, til hvem dette stifts domkirke er indviet, så belægges det i Haderslev Stifts våben i stedet med tilsvarende gyldne Maria-symboler fra det historiske Haderslev Kollegiatskapitels segl.
I nævnte segl fra 1300-tallet sidder Jomfru Maria kronet som dronning med Jesus-barnet på sit skød, omgivet på hver side af to sekstakkede stjerner. Selvom Olav C. Lindegaard i sin beskrivelse af skjoldets tilblivelse i Haderslev Stiftsbog 1986 kalder dem for ’Bethlehemsstjerner’, er de to stjerner dog mest sandsynligt en symbolsk henvisning til Maria som himmeldronning. I god heraldik gengiver man ikke hele menneskeskikkelser, men forfølger i stedet princippet om, at less is more: Således blev det kronen og de to stjerner alene, der uden de menneskelige figurer i våbenskjoldet skulle repræsentere Maria-scenen fra det gamle segl.
