Fortsæt til hovedindholdet
Stiftsudvalget for Mission
Kommissorium

Kommissorium

Stiftsudvalget for mission


I Haderslev Stift skal folkekirken på sogneplan, provstiplan og stiftsplan være en kirke i mission, dvs. en kirke som i sit væsen er sendt med evangeliet til alle, der bor i stiftet. Mission er derfor ikke en særlig aktivitet ved siden af andre aktiviteter, men der er et aspekt af mission i alt, hvad folkekirken gør.

”Mission er det, kirken er sendt for at være – tilstedeværelse, fællesskab, nærvær, gudstjeneste. Mission er det, kirken er sendt for at gøre – diakoni, omsorg, tjeneste. Mission er det, kirken er sendt for at sige - evangelieforkyndelse, vidnesbyrd, forsvar.” (Mogens Mogensen i ”Karma, koran og kirke”, 2006).

Mission indgår altså som et perspektiv i flere stiftsudvalgs arbejde, men alligevel er det væsentligt, at et særligt stiftsudvalg har fokus på det globale perspektiv for folkekirken.

FORMÅL:

Stiftsudvalget for Mission skal inspirere til og støtte arbejdet med det globale og lokale perspektiv i mission i stift, provsti og sogn.

FOKUS:

Stiftsudvalget for Mission skal være et inspirations- og ressourcested for sognes og provstiers arbejde med mission gennem afholdelse af møder, seminarer og kurser om tro og mission, herunder missionsteologi.

Stiftsudvalget for Mission skal være i kontakt med de frie folkekirkelige missionsorganisationer, der arbejder i stiftet og informere om arbejdet bl.a. gennem stiftets hjemmeside.

Stiftsudvalget for Mission skal støtte og inspirere til arbejds- og indsamlingsprojekter samt volontørudsendelser og lignende i provstier og sogne.

Stiftsudvalget for Mission skal søge at formidle erfaringer og kontakt til andre steder i og uden for stiftet, hvor der arbejdes med tro og mission i et globalt perspektiv.

Stiftsudvalget for Mission varetager kontakten til arbejdsgruppen for ”Folkekirkens Mission” under Det Mellemkirkelige Råd.

OPGAVER:

Udvalget skal løbende vedligeholde en skriftlig formuleret målsætning for de(t) kommende år.

Udvalget skal en gang årligt rapportere til Haderslev Stiftsråd.

Udvalget skal årligt levere forslag til budget for det kommende kalenderår.

Udvalget varetager sine opgaver indenfor det af stiftsrådet godkendte budget.

Udvalget består af biskoppen og medlemmer fra provstier, menighedsråd eller personer med kendskab til mission, og kan supplere sig med ressourcepersoner.

Udvalgsmedlemmer udpeges af Stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.

Desuden udpeger Danmission og Mission Afrika hvert et medlem. Det tilstræbes, at samtlige provstier er repræsenterede.

Kommissoriet har senest været behandlet på stiftsudvalgets møde den 4. juni 2015