Fortsæt til hovedindholdet
Mellemkirkelige Stiftsudvalg MKU
Kommissorium

Kommissorium

Her kan du læse om Det Mellemkirkelige stiftsudvalgs vision og opgaver.

Vision:

  • At berige menighedslivet ved at skabe bevidsthed om egen identitet og at hente inspiration i mødet med andre kristne

Udvalgets opgave er:

  • At forberede og tilrettelægge mellemkirkeligt arbejde i stiftet
  • At udbrede kendskabet til mulighederne for mellemkirkelige kontakter og erfaringer via stiftets hjemmeside, arrangementer og studierejser
  • At inddrage præster og menighedsråd i forberedelse af arrangementer
  • At støtte initiativer, der skønnes at styrke den mellemkirkelige forståelse
  • At holde kontakt med mellemkirkelige organisationer og andre kirkesamfund og hjælpe menighedsråd med at formidle kontakt til disse
  • At fremme deltagelse fra stiftet i internationale kirkelige møder og konferencer og evt. bevilge tilskud hertil

Udvalget består minimum 1 medlem fra hvert af stiftets provstier (inklusive Sydslesvig) og kan suppleres efter behov.

Udvalgets medlemmer udpeges af stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.

På det konstituerende møde vælger udvalget formand, næstformand og referent for funktionsperioden. Der indstilles tillige til stiftsrådets udpegelse et medlem til Det mellemkirkelige Råd. Det af stiftsrådet udpegede medlem af Det mellemkirkelige Råd er født medlem af stiftets mellemkirkelige udvalg.

Udvalget vælger tillige et medlem til Danske Kirkers Råd og Folkekirkens Nødhjælps Råd.

Der holdes fire årlige ordinære møder i udvalget. Ekstraordinære møder afholdes efter behov.

Udvalgets udgifter dækkes af Stiftsrådet via stiftsbidraget. Udvalget er økonomisk ansvarligt overfor Stiftsrådet. Årsrapport for det forgangne år og budgetønsker for det kommende år sendes til Haderslev Stiftsråd ved udgangen af januar måned hvert år.

Kommissorium godkendt på Haderslev Stiftsråds møde 24. maj 2022