Fortsæt til hovedindholdet
Erfa-gruppe for Religionspædagogik
Kommissorium

Kommissorium

Erfa-gruppe for Religionspædagogik

 

Udvalget skal inspirere til og understøtte undervisningsmæssige initiativer i sogne og provstier. Der henvises til stiftets vision. Udvalget skal tilskynde til faglig dygtiggørelse af undervisere (præster, kirke- og kulturmedarbejdere, korledere, frivillige) i samarbejde med stiftets religionspædagogiske konsulent. 

Konkret skal udvalget:

  • iværksætte eller inspirere til iværksættelse af undervisningsmæssige aktiviteter, der mest hensigtsmæssigt foregår på stiftsplan
  • på stiftets hjemmeside informere om tiltag, der har interesse for kirkens undervisere (f.eks. nyt materiale og kurser). Stiftets web-master bistår med formidlingsmæssig og teknisk assistance
  • formidle erfaringer om religionspædagogiske initiativer i andre stifter
  • Den religionspædagogiske konsulent skal varetage kontakten til FUV og andre relevante uddannelsesinstitutioner vedr. religionspædagogiske spørgsmål
  • bidrage til, at relevante uddannelsesinstitutioner arrangerer debat- og inspirationsdage om kirkelig undervisning og selv arrangere sådanne
  • følge udviklingen i anvendelse af nye kommunikationsmidler til undervisning
  • stille forslag til Stiftsrådet eller til biskoppen vedr. ønskelige initiativer.

 

Udvalgets sammensætning og funktion:

  • Udvalget udpeges af Stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.
  • Udvalget skal være tværfagligt (præster, organister og kirke- og kulturmedarbejdere) og kan have 8-10 deltagere.
  • Formanden udpeges af Stiftsrådet efter indstilling fra biskoppen.
  • Hvert provsti skal så vidt muligt være repræsenteret.
  • Der bør være en repræsentant fra Dansk Kirke i Sydslesvig.
  • Udvalget kan nedsætte underudvalg til at varetage arbejdet på særlige områder.
  • Udvalget bør i muligt omfang udnytte samarbejdsmuligheder med de øvrige stiftsudvalg.
  • Udvalget skal én gang om året rapportere til Stiftsrådet – bl.a. med målsætninger og budget for de(t) kommende år.
  • For udvalget gælder i øvrigt de fælles bestemmelser for alle stiftsudvalg under stiftsrådet.


 

Godkendt af Haderslev Stiftsråd 2023