Fortsæt til hovedindholdet
Værested/café
Nyheder

Søndagssamvær i Kristkirken i Kolding

Samvær for ældre i over 25 år. Hygge, fortællinger og sang.


Søndagssamvær har eksisteret i Kristkirkens Sogn i Kolding i mere end 25 år. Det foregår en søndag om måneden, så vidt muligt den sidste søndag i hver måned, kl. 14.30 - 16.30. Søndagssamvær ledes af sognemedhjælper Inger Rask og er åbent for alle.

Der er mange ældre, der ikke skal noget hver søndag, og som har glæde af dette tilbud om et fællesskab lige netop om søndagen.

Forløb
Ofte dukker der nogle op i meget god tid før mødets start, og Inger spørger tit én af de først ankomne om at vælge mødets første sang. Efter velkomsten er der god tid til kaffe med to slags hjemmebag, hvoraf en af de ældre bager den ene slags. Herefter er der tre til fem kvarter til dagens programpunkt. Hver gang slutter forsamlingen med en salme og Fadervor. Hvor meget den kirkelige profil ellers kommer til udtryk, dét varierer.

Overvejelser
Inger lægger vægt på deltagernes egne erfaringer og fortællinger. Det er derfor jævnligt deltagere, der selv bidrager som ”talere”. Inger har så ofte noget ”elastik-materiale” parat i tilknytning til dagens emne, hvis der skulle blive tid til dét.

”Det er så vigtigt, at vi anerkender værdien af vore ældres erfaring og fortællinger. Nogle gange skal vi spørge for at få indblik i deres historie. Måske oplever den enkelte ældre ikke, at børn, børnebørn, nevøer og niecer rigtigt interesserer sig for, hvad livet rummede, hvad der optog ham eller hende i ungdomstiden, hvilke valg man havde eller ikke havde ogsåvidere Måske er det også et spørgsmål om modenhed; måske dukker børnebørnenes interesse op om 10 år, og da kan det være for sent at spørge. En del af de ældre, der deltager i Søndagssamvær, har jeg besøgt i deres eget hjem. Jeg har en fornemmelse af noget af det, som de rummer og er optagede af. Et af de spørgsmål, jeg ofte har stillet, er for eksempel: ”Hvor var du henne, da krigen sluttede?” Ofte virker dét som at trykke på en knap, og så kommer fortællingen strømmende.”

Eksempler på programpunkter med fokus på fortælling 
og erindringer:

• Ting med særlig betydning og historie 
Opgaven lyder: ”Medbring en ting fra dit hjem, som har særlig betydning for dig - på grund af de minder, der hører sammen med den. Vi skiftes til at vise og fortælle.” Her kan der eventuelt laves et lille udstillingsbord under mødet - så samtalen kan få nyt liv i en ekstra pause undervejs. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er fortællerpligt: at man selvfølgelig kan deltage uden at medbringe noget selv. Sådan en dag skal vi typisk også synge sammen efter forsamlingens forslag.

• Adventshygge 
Vi kombinerer salmer og bagværk, som hører advent til, med oplæsning og en udveksling af erindringer om episoder fra vintervejr og juletid

• Gode bøger  
”Tag gerne en god bog med og fortæl os andre, hvorfor du kan anbefale den.” Dette blev ved et søndagssamvær kombineret med deltagelse af en bibliotekar, der gav nogle bog-anbefalinger (både mundtligt og skriftligt) og læste små uddrag højt.

• Jeg husker … 
Der gives her inspiration og konkrete ideer til, hvordan man kan komme i gang med at skrive om minder og oplevelser: Det er en gave at fortælle dem videre til andre. Er der ingen slægtninge at skrive for, så kan det også være meningsfuldt at skrive til det lokalhistoriske arkiv. Der udleveres et linjeret hæfte til alle, og cirka tre måneder senere er der mulighed for at dele nedskrevne oplevelser og erindringsafsnit med hinanden. Det bringer historierne frem og er en god anledning til at lære hinanden bedre at kende. Samtidig lægger det op til at dele egne oplevelser, som hænger sammen med de andres, og det er med til at tydeliggøre sammenhæng og fællesskab.

• Sangeftermiddag 
På en sangeftermiddag med sognets daværende organist, Søren Andresen, arrangerede han en sangkonkurrence, der byggede på den sangskat, som mange ældre rummer og endda kan udenad; salen deles i to, og hvert hold synger hver anden linje af en sang eller salme. Det hold, der kan blive ved længst, vinder rundens point. 

Tekst: Inger Rask og Annette Langdahl