Kirkecafé Sankt Nicolai, Kolding

Det er onsdag formiddag. Klokken er 9.50, og hen over kirkepladsen ved Sankt Nicolai Kirke vandrer folk med retning mod Jens Holms Hus. De vandrende er en broget flok, men aldersmæssigt er de fleste 60+ og frie af arbejdsmarkedet. Der er flest kvinder, men mændene fylder også op; forventningsfulde ser alle ud. Når kirkeklokken slår 10, fyldes Jens Holms Hus af sang og snak, også selv om kirkecaféen har til huse øverst oppe, for der snakkes meget, og der synges højt til flygelets toner.

Historien bag kirkecaféen
Historien bag kirkecaféen er, at menighedsrådet ønskede, at diakonien skulle være en del af Sankt Nicolai Kirkes profil, og en sognemedhjælper blev ansat med dette som arbejdsopgave - og i øvrigt med frie hænder til at vurdere, hvor behovet var mest iøjnefaldende. Kirkecaféen blev etableret og har nu fungeret i snart 6 år, og fra starten i de første måneder med fem til otte deltagere er antallet vokset jævnt gennem årene til nu at være oppe på 50-60 deltagere.

Målgruppen
Målgruppen var ikke klart defineret fra begyndelsen, snarere var caféen tænkt som en ramme for diakonalt arbejde. Men målgruppen er lig med deltagerne, og deltagerne er en forskelligartet gruppe, nogle med udgangspunkt i menigheden, nogle fra andre sogne og nogle uden særlig kirkelig tilknytning.

Samværet og tid til hinanden er det vigtigste
Vi mødes hver onsdag, undtaget to gange omkring jul, så i alt 50 gange om året. Konceptet for caféen er i store træk uændret siden starten, og som der stadig står i programmet ”gratis kaffe og rundstykker”, er der hver gang et mindre programpunkt. Men samværet og tid til hinanden er det vigtigste. Når det er sagt, så er det klart, at deltagerantallet påvirker forløbet af caféen. Deltagere i caféen hjælper nu på skift med borddækning og kaffebrygning om morgenen og med opvasken efterfølgende. Kaffen er i princippet gratis, men man har mulighed for at lægge et bidrag i vores særlige café-indsamlingsbøsse til menighedsplejen i sognet, hvilket de sidste par år har givet 12-13.000 kr. om året.

Programmet lægges for to måneder ad gangen og udarbejdes egenhændigt af sognemedhjælperen, men programpunkterne er i høj grad et fælles anliggende. Vi har endnu ikke haft ”indkøbte” foredragsholdere, deltagerne byder ind med emner og forslag til programmet, og præsterne og sognemedhjælperne fylder ud, hvis der er behov, og såfremt man har et godt emne. Deltagernes indslag er mangeartede, fantasifulde, oplysende og overraskende. Der har været livshistorier, barndomserindringer, historiske fortællinger, oplysende foredrag, møder med spændende personer f.eks. Mother Theresa, Elsa Graes eller kongen af Togo, der har været rejseberetninger, kirkelige og aktuelle emner og oplæsning, og så synger vi meget i højskolesangbogen og hører musik.

Når der i programmet står, at samværet er det vigtigste, så er det en oplysning til deltagerne, men også en påmindelse til den, der er vært. Samværet må godt være hygge, men det må også have kant, være oplysende og opmuntrende. Vi skal have øje for hinanden, og man skal være tryg i hinandens selskab. Det har været godt at opleve, at stedet bruges til at skabe netværk, så man også uden for cafétid mødes og er opmærksomme på hinanden og på eventuelt fravær. Også for nye i sognet er caféen brugt som stedet til at få nye kontakter og som en mulighed for at lære de mennesker at kende, som man ser i kirken om søndagen. Vi har fået navne på ansigterne. For mange er det vigtigt, at man altid kan regne med, at der er café om onsdagen, også i sommermånederne. Det er blevet en del af den faste ugentlige rutine. At caféen ikke holder ferie, er med til at skabe tryghed og vished om, at der altid er mulighed for samvær uanset årstid.

Sidegevinster
For sognet har sidegevinsten været, at fordi vi mødes i caféen og har lært hinanden at kende, har vi fået en stor gruppe potentielt frivillige og deltagere i andre aktiviteter, som vi nu tilbyder, for eksempel morgenandagt, basar, fyraftensmøder, udflugter og sognerejser.

Er kirkecaféen så diakonalt arbejde?
Det mener jeg, at vi kan sige klart ja til, også uden at gøre cafédeltagerne til diakonale klienter. Vi møder hinanden i øjenhøjde, vi mødes med omsorg og nærvær, vi skaber netværk, vi bekæmper ensomhed, vi gør ugen kortere – og vi drikker meget kaffe.

Tekst: Kurt Bjerregaard