Illustration: Marianne Jespersen
Medmenneske bliver man i det øjeblik, man får øje på hinanden og kan se, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Det er diakoni i sin grundform.
Det handler om at åbne øjnene for, om der er mennesker, der har behov for en hjælpende hånd. I teorien er det en let og naturlig ting at gøre - at hjælpe andre, når man kan se, at de har brug for det. Men sommetider er der brug for, at hjælpen bliver organiseret.
Og her har kirken og sognene et ekstra ansvar. Til at insistere på, at vi som mennesker er der for hinanden og til at gøre diakonien til en del af kirkens liv og virke.
