Fra reklamebranchen til prædikestolen
63-årige Ruben Fønsbo har en fortid som både reklamemand og officer af reserven. I sit nye virke har han været udsendt som feltpræst, og kommer fra et embede som fængselspræst i Enner Mark Fængsel.

63-årige Ruben Fønsbo tiltrådte embedet som sognepræst i Ulkebøl i Sønderborg Provsti 1. januar.
Han har senest været fængselspræst på Enner Mark Fængsel ved Horsens, og har også været ansat som præst i Dansk Kirke i Sydslesvig for den danske menighed i Lyksborg) fra 2013–2020.
Ruben Fønsbo har desuden været udsendt som feltpræst til Afghanistan i 2018.
Hvorfor blev du præst?
- Jeg blev præst, fordi det lå i naturlig forlængelse af mit hidtidige arbejdsliv. Mit primære virke har været at arbejde med kommunikation og reklame, og i en fjern fortid var jeg officer af reserven i Forsvaret. Begge dele har vist sig at være gode forudsætninger i de embeder, jeg har haft. Den militære del har især været nyttig i min tjeneste som feltpræst hjemme og ude. Og springet fra reklamemand til præst er ikke stort. Jeg laver det samme, som jeg har gjort det meste af mit arbejdsliv, og nu har jeg oven i købet glæden af at reklamere for noget, som jeg tror på.
Hvilken slags præst vil du gerne være?
- En af de spændende og gode udfordringer, jeg har haft i mit virke, har været arbejdet med målgrupper, som ikke har haft noget relation til – eller tradition for at benytte – kirken. Det har gjort det nødvendigt at være meget bevidst om, hvordan jeg gør kirken interessant og relevant, og mit fokus som præst er i høj grad på at sænke dørtærsklen til kirken, så det bliver let at gå i kirke.
Hvad oplever du som den største udfordring ved at være menneske i dag?
- Det at være menneske har – paradoksalt nok – næppe været nemmere eller sværere end det er nu. Levevilkår, helbredstilstand og muligheder er bedre end nogensinde før, men der er efter min mening også en række nye udfordringer som det kan være svært at forholde sig til. Der stilles store krav til den enkelte, der er høje forventninger, der er en løbende strøm af information, som man skal forholde sig til, den politiske situation er uforudsigelig, og verden er på mange måder blevet et mindre trygt sted at være.
Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?
- Folkekirkens vigtigste opgave i dag er at være nærværende og relevant.
Hvilken salme holder du særligt af og hvorfor?
- En klar favoritsalme er ’Det dufter lysegrønt af græs.’ Melodien er vidunderlig, og for mig er melodien ofte den første indgang til en salme. Derudover er salmen teologisk solid, teksten maler smukke billeder, og der er gode referencer til bibeltekster.
Hvad er det bedste sted i Bibelen og hvorfor?
- Efter flere år som fængselspræst er der især to steder i Bibelen, som jeg er glad for. Det ene er Lukas 23, fortællingen om de to røvere på korset, for budskabet om, at der er håb, også for alle os, der har gjort ting vi ikke skulle have gjort, er opløftende. Det andet sted er Matthæus 25, Verdensdommen, og jeg har holdt mange fængselsprædikener over ordene om at ’alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig,’ og ’jeg var i fængsel, og I besøgte mig.’ Det er ord som de fleste indsatte i fængsler kan forholde sig til, og i dem er også opmuntring og vejledning til os andre.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Der ligger som regel fire–fem bøger på mit natbord, og samtidig har jeg sædvanligvis gang i en eller to lydbøger plus diverse podcasts. En af de faste bøger på natbordet er Gyldendals Lille Leksikon, og den deler lige nu pladsen med Jens Lei Wendel-Hansens ’De træer, de drypper endnu,’ Thomas Harders eminente ’Anders Lassens Krig’ og ’Grundbog i belastningspsykologi.’